Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev og Lyngby-Taarbæk Kommuners fælles beredskab kommer til at hedde Beredskab Øst, og det etableres med virkning fra den 1. januar 2016. Chef for det nye beredskab – som kommer til at dække næsten 300.000 borgere – bliver Rasmus Storgaard Petersen, der i dag er beredskabschef i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Aftalen mellem de fem kommuner indebærer, at der skal etableres et robust beredskab med et ensartet serviceniveau. Det betyder, at borgerne fortsat vil opleve korte udrykningstider og et beredskab med stort lokalkendskab.
Rasmus Storgaard Petersen (billedet) bliver chef for det nye beredskab. Han er i dag beredskabschef i Lyngby-Taarbæk Kommune og er også ansvarlig for den operative ledelse af beredskabet i Gentofte Kommune. Han har en Master i Brandsikkerhed og er diplomingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet.
Det administrative personale i Beredskab Øst bliver samlet på Gladsaxe brandstation.