Når Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner i den kommende tid skal tage stilling til en revideret plan for dimensionering af beredskabet, så vil størstedelen af de punkter, som Beredskabsstyrelsen tidligere har kritiseret, være uændrede. Beredskabsdirektøren vurderer nemlig, at store dele af styrelsens kritik enten er helt urealistisk at imødekomme eller er fremsat uden hjemmel i lovgivningen.
Det var en usædvanligt hård kritik, som Beredskabsstyrelsen fremsatte, da styrelsen i november 2015 havde haft dimensioneringsplanen for Beredskab & Sikkerhed i høring. Det fælles beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner fik reelt underkendt de mest centrale dele af planen, hvilket samtidig satte spørgsmålstegn ved muligheden for at opnå de krævede besparelser.
Nu har Beredskab & Sikkerhed så revideret dimensionsplanen, og den skal i den kommende tid behandles politisk i de fire kommuner. Men det er kun en lille del af kritikken fra Beredskabsstyrelsen, som imødekommes i den nye plan.
Direktør: Beredskabsstyrelsen kan ikke stille krav
I en analyse af Beredskabsstyrelsens kritik understreger beredskabsdirektør Kasper Sønderdahl, at Beredskabsstyrelsen ikke kan stille krav til dimensioneringen, ligesom styrelsen ikke skal godkende dimensioneringsplanen. Beredskabsstyrelsen kan således alene afgive en udtalelse, som skal medsendes til politikerne.
Beredskabsstyrelsen anførte i sin udtalelse, at en responstid i områder med op til 2.400 indbyggere på 22 minutter – som var en del af dimensioneringsplanen – ikke er beredskabsfagligt forsvarligt. Beredskabsstyrelsen finder således, at en responstid på væsentlig mere end 15 minutter udelukkende bør være gældende i tyndtbefolkede områder.
Men en maksimal responstid på 15 minutter til også de mindre byer vil være en væsentlig forbedring af det eksisterende serviceniveau, hvor der f.eks. i Randers Kommune er byområder, hvor der efter den eksisterende dimensioneringsplan er fastsat en responstid på 25 minutter – hvilket dengang ikke gav anledning til bemærkninger fra Beredskabsstyrelsen. Og hvis responstiden skal holdes under 15 minutter, vil der skulle etableres nye brandstationer i bl.a. Bønnerup/Gjerrild, Ørum, Tirstrup, Havndal, Pindstrup, Voldum og Ulstrup. ”Scenariet forekommer så urealistisk, at der ikke er udført beregninger herpå”, konstaterer beredskabsdirektøren i analysen.
Beredskab & Sikkerhed lægger således ikke op til, at Beredskabsstyrelsens kritik skal imødekommes. I stedet vil beredskabet justere serviceniveauet fra 15 minutter i områder med 2.400-5.000 indbyggere i sammenhængende bebyggelse til 17 minutter i områder med 500-5.000 indbyggere i sammenhængende bebyggelse i 95 % af tilfældene. Øvrige områder får 22 minutters responstid i 95 % af tilfældene. I praksis kræver det, at de nuværende slukningsaftaler med nabokommunerne Viborg og Silkeborg, som beredskabet ellers ville opsige, bevares, men prisen vil blive genforhandlet. I den forbindelse forventer beredskabet, at prisen kan reduceres til en fjerdedel af den nuværende.
Fastholder anderledes udlægning af responstid
Desuden vil Beredskab & Sikkerhed fortsætte med at udfordre Beredskabsstyrelsens definition af, hvordan responstiden beregnes. Beredskabet har nemlig forudsat, at responstiden beregnes ud fra det tidspunkt, hvor den først ankomne enhed er fremme. Men Beredskabsstyrelsen mener, at responstiden skal regnes fra ”alarmmodtagelse til ankomst af første slukningsenhed, der umiddelbart efter ankomsten til skadestedet vil være i stand til at iværksætte en reel og forsvarlig førsteindsats”.
Beredskabsstyrelsens definition giver problemer for Beredskab & Sikkerhed, fordi det kræver en fortolkning af, hvornår der er mulighed for at iværksætte en ”forsvarlig” førsteindsats. I Randers rykkes der således ud til ABA-alarmer med en HSE, der alene bemandes med holdleder og en enkelt brandmand. Men det er ikke nok til, at der kan iværksætte det, som Beredskabsstyrelsen anser for en forsvarlig indsats, og derfor vil HSE’en skulle suppleres med en autosprøjte og yderligere fire brandfolk – hvilket vil koste mindst 600.000 kr. ekstra om året. Desuden er der udfordringer i forhold til både højderedning og vandforsyning.
Imidlertid mener beredskabet ikke, at Beredskabsstyrelsens kritik skal efterkommes. ”Beredskabsstyrelsens definition af responstid bør efterkommes såfremt definitionen har hjemmel i gældende lovgivning. Da dette ikke er tilfældet er det op til kommunalbestyrelsen at fastsætte denne definition. Beredskabsdirektøren anbefaler, at responstiden anses som opfyldt, når første køretøj ankommer”, skriver beredskabsdirektøren.
Konkret vil beredskabsdirektøren fastholde bemandingen på ABA-udrykningerne i Randers. ”I hvert fald indtil Beredskabsstyrelsen kan fastsætte en minimumsbemanding med hjemmel i gældende lovgivning eller erfaringerne viser, at dette ikke er forsvarligt”, skriver beredskabsdirektøren. Desuden vil beredskabet fastholde, at der – i modsætning til, hvad Beredskabsstyrelsen anbefaler – ikke skal medsendes en indsatsleder til ABA-alarmer fra andet end særlige risikoobjekter. ”Beredskabsdirektøren vurderer, at holdlederen fint kan håndtere alarmer fra ABA-anlæg – bestemt også i de meget sjældne tilfælde, hvor der rent faktisk er ildebrand. I den situation skal holdlederen så kun varetage den tekniske ledelse, indtil en tilkaldt indsatsleder møder frem”, skriver beredskabsdirektøren således.
Kun på to områder anbefaler beredskabet, at kritikken fra Beredskabsstyrelsen i forhold til responstid imødekommes: Der skal bevares en lifttender i Favrskov Kommune og tankvognen i Knebel skal ligeledes bevares. Det sikrer, at der kan iværksættes en forsvarlig indsats indenfor responstidskravene og ikke sker afbrydelse af slukningsindsatsen på grund af mangel på vand.
Vil fortsat reducere antallet af indsatsledere
Beredskabsstyrelsen opfordrede i sin udtalelse også til, at planerne om at reducere antallet af indsatsledervagter fra fire til to blev genovervejet. Ifølge Beredskabsstyrelsen må en holdleder nemlig alene varetage det sikkerhedsmæssige ansvar for egne indsatte styrker. Deraf følger så et afledt krav om, at Indsatslederen skal kunne nå frem senest samtidig med tilkaldte assistancestyrker.
Her har Beredskab & Sikkerhed imidlertid foretaget en vurdering af, hvor lang tid, som det vil tage for indsatsledere fra henholdsvis Randers og Grenå at nå frem til forskellige dele af dækningsområdet, og på den baggrund når man frem til, at indsatslederne normalt vil kunne nå frem senest samtidig med assistancestyrkerne. På den baggrund vil man ikke følge Beredskabsstyrelsens opfordring: ”Det er beredskabsdirektørens anbefaling, at de nuværende 4 indsatsledervagter reduceres til 2 indsatsledervagter, der har udgangspunkt i Randers og Grenå”, skriver beredskabsdirektøren i analysen.
Den politiske behandling i de fire kommuner ventes at ske i januar, hvorefter den reviderede dimensioneringsplan kan træde i kraft den 1. februar 2016. Ekstraomkostningerne bliver ca. 125.000 kr. om året, hvilket formentlig medfører, at der skal findes kompenserende besparelser på et senere tidspunkt. Samtidig bemærker Beredskab & Sikkerhed, at hvis den nye dimensionering forsinkes, så vil det koste 200.000 kr. pr. måned.
