Efter den seneste tids hårde kritik af arbejdsmiljøet for røgdykkere i Københavns Brandvæsen har brandvæsenet præsenteret 20 initiativer, der skal sikre, at alle medarbejdere kan være trygge ved håndteringen af arbejdsmiljø og sikkerhed. Samtidig understreger brandvæsenets ledelse, at der ikke har været tale om, at man ville ”vaske hænder” i forbindelse med kritikken fra Avisen.dk – en kritik, som ifølge brandvæsenet har haft som mål at stille Københavns Brandvæsen i et så dårligt lys som muligt.
De 20 initiativer til bedre sikkerhed fremlægges i et internt notat fra Københavns Brandvæsen, hvor arbejdsmiljøsagerne omkring røgdykkeruddannelsen i 2012 undersøges. I notatet – der suppleres af en ekstern rapport med interviews med brandfolk – når brandvæsenet frem til, at følgende initiativer er nødvendige:
- Københavns Brandvæsens ledelse og FOA vil være i tæt samarbejde og dialog om at sikre den mest optimale struktur i forhold til medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed.
- Københavns Brandvæsen vil i samarbejde med FOA iværksætte et særligt arbejde med at få afdækket eventuelle kulturudfordringer, der modarbejder arbejdet med at fremme for eksempel arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og nye arbejdsopgaver. Baggrunden er, at der internt blandt visse kolleger har været kritik af, at der blandt brandfolk er en ”machokultur”, som skygger for fokus på egen og kollegers sikkerhed.
- Som led i styrkelsen af arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøudvalgenes sagsbehandling vil Københavns Brandvæsen se på mulighederne for fremadrettet at anvende ekstern bistand til at evaluere alvorlige skadeshændelser.
- Københavns Brandvæsen vil samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik i København om forberedelsen af de kommende røgdykkeruddannelser.
- I forbindelse med at der ses på den optimale struktur for arbejdsmiljø og sikkerhed, ses der på at uddanne egentlige ’safety officers’ eller sikkerhedsledere, der deltager ved særligt krævende uddannelser. Sikkerhedslederen skal supplere instruktørerne og følge op i forhold til den generelle sikkerhed, herunder:
- dokumentation af korrekt uniformering
- temperaturmåling af deltagere og instruktører
- registrering af indsatstid og individuelt fysisk pres
- væskeindtagelse
- sikring af korrekt procedure ved uheld, herunder inddragelse af det anvendte udstyr/materiel
- udfyldelse af risikovurdering/APV
- overvågning af deltagerplacering
- Københavns Brandvæsen har nogle rigtig dygtige instruktører, der alle har gennemgået Beredskabsstyrelsens instruktøruddannelse. For at udvikle og fastholde vores instruktører vil der blive udarbejdet en kompetence‐ og udviklingsplan for den enkelte instruktør.
- Der iværksættes en analyse af operativ anvendelse af kredsløbsapparater og trykluftsapparater.
I forhold til den konkrete røgdykkeruddannelse vil følgende initiativer blive søgt realiseret så hurtigt som muligt:
Inden deltagelse på uddannelsen:
- Der vil fremadrettet blive udarbejdet en kontrakt mellem aspiranterne til specialtjenesten og Københavns Brandvæsen, som tydeliggør formål og krav til uddannelsen samt forventningerne til virket i specialtjenesten.
- Deltagerne skal have gennemført specialtjeneste‐test senest 3 uger før, herunder gennemgå lægeundersøgelse.
- Deltagerne vil inden kursusstart blive testet i uddannelsesmaterialet – såvel teoretisk som praktisk (som blandt andet omhandler kroppens reaktioner, åndedrætslære, røgdykkerteknik‐taktik, slukningsteknik‐taktik, slangeudlægninger).
- Deltagerne skal inden kursusstart ved praktiske øvelser i brandhus eller lignende vise, at de kan omsætte teori til praksis.
- Københavns Brandvæsen vil ‐ i dialog med repræsentanter for alle øvelsesfaciliteter, hvor der er varmehuse ‐ stille krav om, at der er temperaturmåling, som foreskrevet i Branchearbejdsmiljørådets (BAR) retningslinjer.
Under uddannelsen:
- Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning vil Københavns Brandvæsen fremadrettet under uddannelserne i varmehuse anvende termisk kamera med optagefunktion og temperaturføler for dokumentation.
- Der vil fremadrettet anvendes transportable temperaturfølere/lydgivere under øvelser i varme rum.
- Markering af deltagernes dragt med selvlysende skrift eller lignende, således at deltagerne kan identificeres i mørke.
- I tilfælde af uheld vil der som fast procedure foretages et udskrift af apparatets ”bodyguard”, således at der kan ske en sikring af objektive data ved uheld.
- Der indføres kognitive test af deltagere under øvelserne, således at der sikres øget opmærksomhed på om deltagerne er ved at nå deres grænse.
- Der vil fremadrettet være 1 instruktør til 2 deltagere, så det sikres, at der er øget fokus på den enkelte deltager.
- Uddannelserne vil fremadrettet søges planlagt således, at det er de samme instruktører, der deltager under hele uddannelsen. Dermed vil det være lettere at evaluere den enkelte kursist, også i forhold til eventuelle adfærdsændringer.
- Det undersøges, om det er muligt at indkøbe udstyr, som sikrer, at kursusdeltagerne kan bære en personlig temperaturføler, således at deltagernes aktuelle temperatur kan overvåges og registreres.
Brandvæsen: Avis ville ikke lave upartisk dækning af sagen
Københavns Brandvæsen benytter også lejligheden til at rette en hård kritik mod Avisen.dk, som i en række artikler har omtalt arbejdsmiljøproblemer i Københavns Brandvæsen. Ifølge brandvæsenet har man nemlig ikke oplevet, at Avisen.dk var interesseret i at lave en upartisk dækning af sagen.
”Tværtimod er det opfattelsen, at historierne og vinklerne var fundet inden interviewene blev foretaget og at målet har været at stille Københavns Brandvæsen i så dårligt et lys som muligt”, skriver brandvæsenet i et internt notat.
”Desværre har dette fokus betydet, at der er skabt grundlag for mange rygter og historier, blandt andet om at ledelsen i Københavns Brandvæsen vil vaske sine hænder. Intet kan være mere forkert. Men vi har skullet have fakta og ulykkesundersøgelsen helt på plads, før vi kan konkludere lige så bastant, som særligt Avisen.dk har gjort det i denne sag”, skriver brandvæsenet videre.
Download rapporterne
