I ugens løb har Brandfolkenes Organisation i København kritiseret de røgdykkerapparater, som anvendes af Københavns Brandvæsens særlige kredsløbsrøgdykkere. Baggrunden for kritikken er undersøgelser af røgdykkerens kropstemperatur samt af apparaterne og deres indvirkning på legemet, men brandfolkene har også kritiseret brandvæsenet for ikke at have reageret på et påbud, som Arbejdstilsynet udstedte i 1998. Nu vil Arbejdstilsynet have en redegørelse fra Københavns Brandvæsen.
Et kredsløbsapparat er en særlig form for røgdykkerudstyr, hvor ind- og udåndingsluften bevæger sig i et lukket kredsløb. Udåndingsluften renses for carbondioxid (CO2) og vanddampe i en kalkpatron (en såkaldt kalipatron). Efter rensningen erstattes den forbrugte oxygen med ren oxygen gennem et særligt doseringssystem. Kredsløbsapparaterne giver mulighed for en særligt lang indsatstid, fordi kredsløbsrøgdykkerne ikke – som de almindelig røgdykkere – må ud og skifte luftflaske med relativt korte mellemrum.
I 1997 fik Københavns Brandvæsen et påbud om, at kredsløbsrøgdykkernes øvelser skulle foregå sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det skete efter at brandfolk havde fået forbrændinger i luftvejene, fordi den “genbrugsluft”, som de indåndede, var for varm. Og indåndingsluften kan under normale forhold nå en temperatur på omkring 45 grader. Den høje temperatur skyldes blandt andet den kemiske proces i kalipatronen og varmen i lokalet. “Vi gav i 1998 et påbud. Nu beder vi om en redegørelse”, siger Peter Herskind fra Arbejdstilsynet til Ekstra Bladet.
Ifølge chefen for brand- og redningsafdelingen i Københavns Brandvæsen, Niels Ole Blirup, er der imidlertid opbakning til udstyret hos samtlige ca. 120 røgdykkere i brandvæsenet. “De siger, at udstyret måske ikke er verdens bedste. Men da der ikke er andet til rådighed på nuværende tidspunkt, er de glade for det”, siger han. Niels Ole Blirup kan ifølge Ekstra Bladet ikke erindre, at røgdykkere har haft problemer med svimmelhed og utilfredshed, når de har anvendt kredsløbsapparaterne. Dog var der for nogle uger siden en brandmand, som blev dårlig, men her var årsagen en knækket slange. Slangen var 34 år gammel, og alle kredsløbsapparater har efterfølgende fået nye slanger. “Han blev ikke svimmel på grund af apparatet”, siger Niels Ole Blirup.
Brandfolkenes Organisation mener imidlertid, at brandvæsenet gambler med røgdykkernes liv. “Ifølge mine oplysninger er der ca. 10 tilfælde om året, hvor brandfolk bliver for varme under øvelse, og 10 episoder, hvor de bliver for varme under indsats”, siger formanden for Brandfolkenes Organisation, Jesper Bronée, til Ekstra Bladet.
“Disse røgdykkere har opbygget hele deres identitet og respekt på, at de er specialuddannede elitebrandfolk. Men vi er ikke ude efter dem. Det er uforsvarligt af ledelsen i Københavns Brandvæsen at fortsætte med dette apparat, så længe undersøgelser viser, at det er farligt”, siger Jesper Bronée.
