Hvis man ser på de arbejdsskader, der anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at brandfolk har en øget risiko for at pådrage sig arbejdsbetingede kræftsygdomme. Over en periode på 10 år har der nemlig kun været to sager, hvor brandfolk har været diagnosticeret med kræft. Men Arbejdstilsynet bekræfter, at undersøgelser tyder på en øget kræftrisiko for brandfolk, og derfor vil Arbejdstilsynet nu revidere sit vejlednings- og tilsynsmateriale.
Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er der optaget flere typer af kræftsygdomme på den såkaldte erhvervssygdomsfortegnelse, herunder lunge- og lungehindekræft. Derudover er der mulighed for at få anerkendt kræftsygdomme, som ikke er på erhvervssygdomsfortegnelsen, gennem Erhvervssygdomsudvalget. Og årligt registreres der da også 600 arbejdsskader, hvor diagnosen er kræft.
Når det gælder brandfolk, er der imidlertid ikke noget, som tyder på, at der er en overrepræsentation af kræfttilfælde. Ifølge Arbejdsskadestyrelsen er der nemlig fra 2000 til 2011 kun registreret to sager, hvor brandfolk har fået en sag behandlet med diagnosen kræft. Styrelsen understreger dog, at det ikke kan udelukkes, at der reelt har været flere sager, som bare statistisk er registreret under andre branchekoder.
På grund af de få anmeldte sager har Arbejdsskadestyrelsen taget kontakt til branchens faglige organisationer for at sikre, at mulige arbejdsskader blandt brandfolk rent faktisk anmeldes. De sager, som modtages fra de faglige organisationer, vil derefter blive samlet og behandlet af en fælles enhed i Arbejdsskadestyrelsen.
Arbejdstilsynet: Vejledninger skal ændres
Hos en anden statslig myndighed, Arbejdstilsynet, bekræfter man imidlertid, at forskningen tyder på, at brandfolk har en øget risiko for i hvert fald visse former for kræft.
Tilsynet henviser således til, at Kræftens Bekæmpelse i 2003 udgav en rapport om kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere i perioden 1970-1997. Undersøgelsen omfattede 49 forskellige branchegrupper, men den viste ikke en entydig generel overhyppighed af kræft for branchen brandvæsen og redningsfolk. Men undersøgelsen viste, at ansatte i branchen havde en øget hyppighed af kræft i svælg og skjoldbruskkirtel blandt mænd, og af kræft i spytkirtel blandt kvinder.
Desuden henviser tilsynet til en nordisk undersøgelse fra 2009 om erhverv og kræft, der omfattede 15 millioner beskæftigede i de fem nordiske lande. Den undersøgelse viste en øget kræftrisiko i gruppen ”Public safety and protection workers”, som omfatter brandfolk, politifolk, toldere og vagtfolk. Blandt mænd i denne jobgruppe ses øget risiko for ni forskellige kræftformer, herunder skjoldbruskkirtelkræft, blærekræft og prostatakræft. Desuden har IARC, der er WHO’s kræftforskningsinstitut, i 2010 vurderet arbejdet som brandmand som ”muligt kræftfremkaldende”.
Arbejdstilsynet understreger, at hvor brandfolk kan udsættes for røg og forbrændingsgasser i forbindelse med brandslukning, skal arbejdsgiveren supplere sin arbejdspladsvurdering med en særlig kemisk arbejdspladsvurdering, hvor blandt andet stoffernes farlige egenskaber, typen og varigheden af påvirkningen samt de forebyggende foranstaltninger skal vurderes.
”Arbejdstilsynet vil revidere sit vejlednings- og tilsynsmateriale, så det for virksomheder i brand- og redningsbranchen fremover fremgår klart, hvordan virksomhederne kan sikre, at brandfolk under og efter indsats beskyttes mod udsættelse for sundhedsskadelig røg og partikler. Det gælder især arbejdsgiverens pligt til at udarbejde en særlig kemisk arbejdspladsvurdering – og herudfra planlægge og tilrettelægge arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – samt arbejdsgiverens pligt til at føre effektivt tilsyn med, at arbejdet også udføres efter reglerne. Arbejdstilsynet vil desuden sætte øget fokus på problemstillingen i forbindelse med tilsyn med virksomheder i brand- og redningsbranchen”, oplyser Arbejdstilsynet.
