En strid om, hvorvidt akuthjælpere på Langeland må køre udrykningskørsel, fik sidste år myndighederne til at iværksætte et eftersyn af reglerne på området. Arbejdet har ligget stille på grund af Folketingsvalget, men nu er det genoptaget. Myndighederne frygter dog, at mindre restriktive regler vil medføre et væld af ansøgninger fra bl.a. deltidsbrandfolk, følgeskadefirmaer og frivillige, og at det kan svække færdselssikkerheden.
Sidste sommer fik de frivillige akuthjælpere fra Langelands Hjertestarterforening afslag på at køre udrykningskørsel i de biler, som foreningen har anskaffet. Afgørelsen blev truffet af den ansvarlige myndighed på området, Færdselsstyrelsen, som især lagde vægt på, at Fyns Politi havde frarådet, at akuthjælperne fik en udrykningstilladelse.
Sagen var imidlertid medvirkende til, at den daværende transportminister satte Færdselsstyrelsen til at kigge på, om udrykningsbekendtgørelsen, der regulerer området, er præcis nok og inkluderer de nyeste teknologier. Meningen var, at Færdselsstyrelsen i løbet af efteråret 2022 skulle komme med deres vurdering og eventuelle anbefalinger. Efter et indledende møde med interessenterne på området har arbejdet dog ligget stille på grund af Folketingsvalget og de efterfølgende – og langtrukne – regeringsforhandlinger.
Nu er arbejdet imidlertid genoptaget. Det oplyser Færdselsstyrelsen.
Hensyn til færdselssikkerheden skal veje tungt
I første omgang peger Færdselsstyrelsen selv på, at regionerne ikke er nævnt i den gældende udrykningsbekendtgørelse, og at de derfor – i modsætning til f.eks. brandvæsenerne – er nødt til at søge om udrykningstilladelser til de enkelte ambulancer. Her kan der således være behov for en ændring af reglerne.
Styrelsen mener endvidere, at det kan overvejes, om reguleringen skal indeholde mere konkrete kriterier for tildeling af udrykningstilladelserne, og at det kan overvejes at indføre mulighed for differentierede udrykningstilladelser, der giver mulighed for udrykning i bestemte situationer.
På et indledende møde med deltagelse af Færdselsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, KL/Danske Beredskaber, Danske Regioner og Vejdirektoratet var der enighed om, at der ved en revision af reglerne skal være fokus på færdselssikkerheden, og at dette hensyn skal veje tungt.
Der var også enighed om, at hvis opgaverne og aktørerne inden for udrykning udvides, så er der en meget stor sandsynlighed for, at der kommer et væld af ansøgninger fra bl.a. deltidsbrandfolk, følgeskadefirmaer og andre frivillige, der også vil søge om at kunne køre udrykning, selv om der er tale om grupper, hvor der tidligere fra politisk hold er blevet sagt nej til udrykningskørsel.
Parterne var endvidere enige om, at der generelt bør være mere fokus på føreren, og særligt at der skal stilles krav om uddannelse, samt enige om, at der i dag er en hjemmelsproblematik i forhold til politiets øvelseskørsel.
Beredskabsstyrelsen ønsker mindre udrykningskørsel
Beredskabsstyrelsen gav på det indledende møde udtryk for, at frivillige og foreninger i udgangspunktet ikke bør varetage myndighedsopgaver. Ifølge styrelsen kan private ikke varetage disse opgaver i forhold til udrykningskørsel, bl.a. på grund af manglende krav om uddannelse og manglende mulighed for kontrol.
Desuden ønsker Beredskabsstyrelsen, at det sker en præcisering af især betingelserne for at køre udrykningskørsel. I dag kan der køres udrykningskørsel, når det skønnes nødvendigt af hensyn til politimæssige opgaver, personredning, brand, forureningsuheld, færdselsuheld eller afværgelse af omfattende skader i øvrigt. Styrelsen nævnte på mødet eksempler med en svane, der har brækket en vinge, eller et færdselsuheld med lidt spildt rapsolie. Beredskabsstyrelsen påpegede i den forbindelse, at det ikke nødvendigvis er alle de hændelser, hvor der er behov for udrykningskørsel, selv om hændelserne måtte være omfattet af reglerne.
I forhold til uddannelse opfordrede Beredskabsstyrelsen til, at Færdselsstyrelsen kigger på tilsvarende områder, f.eks. reglerne om færdselsregulering, hvor der bl.a. stilles krav til uddannelse.
Endvidere foreslog Beredskabsstyrelsen, at der kigges på en hjemmel til at ”parkere” akuthelikoptere på vejen i forbindelse med indsatser.
Mere fokus på føreren end køretøjet
KL og Danske Beredskaber gav på mødet udtryk for, at borgeren skal være i centrum, og at der skal være fokus på, hvad formålet med selve udrykningskørslen er.
Organisationerne pointerede, at der i udrykningsbekendtgørelsen er meget fokus på motorkøretøjer, men organisationerne efterlyste mere fokus på føreren i forhold til krav om uddannelse, alder og erfaring. Det skete under henvisning til, at de fleste ulykker ikke forårsages af motorkøretøjet og dets tilstand, men snarere grundet måden, det fremføres på. Der bør også stilles flere krav til føreren og virksomheden eller myndigheden bag, altså dem, der har opgaven, som kræver udrykningskørsel.
De to organisationer pointerede også, at hvis der gives tilladelse til frivillige, åbner det op for rigtigt mange ansøgninger, samt at der i forvejen er mange, der har tilladelse til at registrere motorkøretøjer som udrykningskøretøjer.
Bør skelne mellem udrykningskørsel og afspærring
Vejdirektoratet påpegede på mødet, at der er situationer, hvor trafikken bliver så farlig, at man bliver nødt til at rykke ud, og direktoratet henviste her også til eksemplet med svanen, der er kommet til skade.
Vejdirektoratet forstår den gældende udrykningsbekendtgørelse sådan, at fremkørslen hænger sammen med afspærring. Men direktoratet ønsker en klarere adskillelse af afmærkning og fremkørsel, herunder anvendelse af de blå blink. Desuden ønsker styrelsen retningslinjer for måden, der køres udrykningskørsel på.
