I 2011 rykkede brandvæsenerne ud til 12.201 blinde alarmer fra automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA-anlæg). Det er 732 flere end i 2010. Stigningen skyldes, at der i 2011 er blevet sat flere nye anlæg op rundt omkring i landet. Beredskabsstyrelsen har imidlertid samlet en række gode råd, som måske kan medvirke til at nedbringe antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg.
Et ABA-anlæg fungerer via en række detektorer, der reagerer ved tegn på brand som eksempelvis røg eller temperaturstigninger. Reagerer detektorerne, slår anlægget automatisk alarm til det lokale brandvæsen, der således kan være hurtigere fremme og slukke branden. Fordelen er således, at brande detekteret af automatiske brandalarmeringsanlæg sjældent udvikler sig til store brande.
De mange udrykninger til blinde alarmer fra ABA-anlæggene lægger dog på den anden side også beslag på brandvæsenets og virksomhedernes tid og ressourcer.
Gebyr og undervisning giver færre blinde alarmer
For at nedbringe antallet af blinde alarmer fra ABA-anlæg har der været sat fokus på problemet i en længere årrække.
Siden år 2000 har kommunerne eksempelvis kunne opkræve et standardgebyr, som ejeren af anlægget skal betale, når brandfolkene rykker ud til en automatisk blind alarm fra et lovpligtigt anlæg. I dag er anlægsejeren også forpligtet til at blive undervist i anvendelsen af anlægget af leverandøren, ligesom brandvæsenerne tager kontakt til ejeren, hvis der sker gentagne tilfælde af blinde alarmer fra anlægget, oplyser Beredskabsstyrelsen.
Teknologisk er der også sket forbedringer, så detektorerne i anlæggene f.eks. kan skelne mellem damp og røg.
Fald er stagneret
Den øgede fokus har haft sin effekt, viser tal fra Beredskabsstyrelsen: I løbet af perioden fra 2001 til 2011 er antallet af blinde alarmer per 1.000 detektorer faldet fra 17,1 til 7,1.
I de seneste fire år er faldet dog stagneret, så det er fortsat nødvendigt, at kommuner, virksomheder og institutioner arbejder for at undgå blinde alarmer fra anlæggene. Cirka en fjerdedel af de kommunale brandvæseners udrykninger går nemlig til blinde alarmer fra ABA-anlæg.
Syv kommuner har haft færre blinde alarmer
Udrykningsstatistikken for årene 2007-2009, som er udarbejdet på baggrund af oplysninger i ODIN, viser, at antallet af blinde alarmer angiveligt er faldet i syv kommuner. Beredskabsstyrelsen har spurgt disse kommuner, om det er muligt at give en forklaring på den observerede nedgang i antallet af blinde alarmer, herunder om nedgangen skyldes konkrete tiltag fra brandvæsenets side.
Af svarene fra de syv andre kommuner fremgår det, at såvel forhold omkring personlig adfærd som forhold omkring de tekniske installationer, herunder alarmanlæggets udformning og tekniske standard, har en indflydelse på antallet af blinde alarmer.
Beredskabsstyrelsen mener derfor, at der helt overordnet kan formuleres tre overskrifter for de konkrete tiltag, som kan medvirke til at nedbringe antallet af blinde alarmer: Design af anlæg, procedurer for aktivering af anlæg samt adfærdspåvirkende dialog
Design af anlæg
Tekniske forbedringer af eksisterende alarmanlæg eller dele heraf vil i en række tilfælde kunne reducere antallet af blinde alarmer, hvor f.eks. udskiftning af ældre detektorer med nye ”intelligente” detektorer – dvs. detektorer som kan skelne mellem forskellige typer røg – kan være en mulighed. Dette kan dog være udgiftskrævende for virksomheden og vil formentlig i nogle tilfælde kræve omfattende ændringer.
En enklere teknisk forbedring – og i nogle tilfælde mere nærliggende mulighed – er at flytte detektorer, som giver mange alarmer, til mere hensigtsmæssige placeringer i forhold til arbejdsgange på virksomheden. Ved flytning af detektorer skal man dog være opmærksom på ikke at komme i konflikt med eventuelle installationsforskrifter.
Procedurer for aktivering af anlæg
”Tekniske” foranstaltninger som alarmbehandling kan være en anden løsning. F.eks. kan udløsningen af en alarm fra et automatisk brandsikringsanlæg gøres afhængig af aktiveringen af flere detektorer, dvs. at der først overføres signal til brandvæsenet, når to eller flere detektorer er aktiveret.
Der kan også lægges en tidsforsinkelse ind i systemet, således at alarmoverførslen til brandvæsenet først sker efter en nærmere defineret tid. Inden for denne tid har personalet mulighed for at undersøge, om aktivering af en detektor skyldes en reel brand eller en utilsigtet hændelse.
I begge de nævnte tilfælde skal det dog nøje vurderes, om det er forsvarligt at indføre en ”forsinket” tilkaldelse af brandvæsenet.
Adfærdspåvirkende dialog
Endelig virker dialog med anlægsejerne som et brugbart middel til at nedbringe antallet af de blinde alarmer. Ved en dialog mellem brandvæsenet og anlægsejeren kan institutionen eller virksomhedens ansatte (eventuelt i form af en egentlig kursusaktivitet) bibringes en forståelse for alarmanlæggets virkemåde, herunder hvad der kan forårsage utilsigtet aktivering af anlægget.
Relevante medarbejdere kan f.eks. motiveres til i dagligdagen at være opmærksom på et automatisk brandsikringsanlæg ved at deltage i de regelmæssige afprøvninger af alarmanlægget. Et andet opmærksomhedspunkt er at sikre, at håndværkeres arbejde udføres på en sådan måde, at alarmanlægget ikke aktiveres på grund af dette arbejde. I det tilfælde skal der naturligvis fastlægges procedurer for situationer, hvor arbejdet rent faktisk er årsag til en brand, og alarmanlægget eventuelt er frakoblet i forbindelse med det arbejde, der udføres.
Ved etablering af nye anlæg kan et tidligt samarbejde mellem installatør, anlægsejer, fremtidige brugere og brandvæsenet medvirke til valg af den bedst egnede løsning i den konkrete situation inden for de gældende regler for anlægget. Det drejer sig om valg af detektortyper, placering af detektorer, afhængighed, tidsforsinkelse mv. Hvis anlægsejeren på den måde inddrages i valget af de rette ”tekniske” løsninger, kan dette i sig selv give en bedre følelse af ansvar for anlægget.
Beredskabsstyrelsen understreger dog, at sikkerhedsniveauet ikke må sænkes i bestræbelserne på at nedbringe antallet af blinde alarmer.
En nærmere beskrivelse af de syv kommuners erfaringer kan læses i Beredskabsstyrelsens nye notat om nedbringelse af antallet af blinde alarmer.
