Sikkerheden ved de danske badestrande sejler. Det mener en gruppe 3F-livreddere, der har henvendt sig til Line Barfod fra Enhedslisten. Hun har i forhandlingerne om et nyt beredskabsforlig bedt forsvarsministeren fastlægge, hvilken offentlig instans, der har ansvaret. Det handler både om ansvaret for, at strandene dækkes ind med livreddere – og at redningsudstyret er i orden.
Flere beredskabschefer, Line Barfod har talt med, ønsker forholdene taget op. Ligeledes har en lille gruppe af 3F-livreddere også henvendt sig til politikeren for at pege på behovet for en statslig kontrol med kystredningen, skriver Fagbladet 3F.
Line Barfod er oprørt over 3F’ernes oplysninger om, at det private Tryg Fonden eksempelvis opstiller redningstårne uden brugbare vinduer, så livredderne ikke kan se ud af tårnene, hvis det regner, hvad der jo tit gør i Danmark. “Problemet er netop, at når de offentlige myndigheder fralægger sig ansvaret, så bliver der frit spillerum for private, der kan have alle mulige andre interesser. Uden mindstestandarder kan private altså gøre noget så tåbeligt som at opsætte et tårn uden ordentlige vinduer, fordi det er vigtigere for dem, at man kan se deres design og farver, end at livredderne kan se, om nogen er i fare”, understreger Line Barfod.
Livredder Ivan T. Herrmann har analyseret den danske kystredning i et projekt på Danmarks Tekniske Universitet. “I første omgang ser det måske fornuftigt ud, at en privat organisation ønsker at bidrage til et sådant fællesgode – sikkerhed ved de danske strande. Men der ligger stærke kommercielle ambitioner bag dette projekt. Selv om det drives af en non-kommerciel fond, er ambitionen reklame for hele Trygkoncernen, og de kommercielle kræfter kompromitterer desværre de mere faglige interesser”, siger han.
René Højer, der er leder af projekt “Tryg på Stranden”, fortæller, at Tryg Fonden tog initiativ til livredningstilbuddet i 1998, netop fordi mange danske strande ingen sikkerhedsforanstaltninger havde. Han forstår ikke kritikken af Tryg-tårnene. De udvikles løbende ud fra brugernes erfaringer, og ifølge ham er der i anden generation af livreddertårnet lavet større vinduer. Det skete i 2006. En intern evaluering fra sidste sæson viser ifølge René Højer, at over 80 procent af livredderne er tilfredse med tårnet.
Jesper Djuurhus, der er næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, bekræfter livreddernes påstand om, at der er tale om en gråzone, hvad sikkerheden ved de kystnære områder angår. “Til havs har søværnet ansvaret, men det skal i de kystnære områder naturligvis kombineres med landbaseret hjælp, og der er der ingen klare regler for, hvad kommunerne skal gøre for badesikkerheden, der jo også omfatter surfere, småfiskeri og andre rekreative aktiviteter på strandene”, siger Jesper Djuurhus til fagbladet 3F.
Foreningen af Kommunale Beredskabschefer har også rejst sagen politisk.
