Problemerne med angreb på brandvæsen og politi i udsatte boligområder løses bedst gennem en lokalt forankret indsats – og ikke gennem en landsdækkende indsats. Det mener Rigspolitiet, som på baggrund af en rundspørge til politikredsene mener, at der lokalt gøres en betydelig indsats for at håndtere problemstillingen. Indsatsen omfatter både polititilstedeværelse i de udsatte områder og samarbejde med de lokale brandvæsener.
I en redegørelse til Folketingets Retsudvalg om problemerne med angreb på brandvæsen og politi skriver Rigspolitiet følgende:
”1. Rigspolitiet har løbende fulgt op på eventuelle problemer med angreb på politi og brandvæsen. I 2009 afholdt den daværende justitsminister på baggrund af en række uroligheder, hvor politi, brandvæsen og redningsmandskab var blevet chikaneret eller søgt hindret i at udføre deres arbejde, et møde med deltagelse af repræsentanter fra politiet og en bred vifte af myndigheder og private aktører på området. Formålet med mødet var at drøfte problemets omfang og karakteren heraf med henblik på en nærmere undersøgelse af, hvilke nye initiativer, der kunne forebygge problemet.
Som opfølgning på mødet anmodede Rigspolitiet i 2010 politikredsene om at oplyse om omfanget og karakteren af eventuelle chikanerier i forbindelse med udførelsen af deres arbejde. Rigspolitiet kunne på baggrund af høringen konstatere, at fem af landets tolv politikredse ikke havde oplevet generelle problemer med chikaneri og hindring af beredskabsmyndighedernes arbejde, idet de enkeltstående hændelser, som disse kredse havde oplevet, ikke havde relateret sig til bestemte personer, grupperinger eller områder. De øvrige syv politikredse, som tilkendegav at have problemer med chikaneri og hindring af beredskabsmyndighedernes arbejde, havde typisk oplevet dette i de såkaldte særligt udsatte boligområder.
Fælles for de syv politikredse var, at både politi og øvrige beredskabsmyndigheder som brandvæsen og den præhospitale indsats havde oplevet problemer, og at der typisk var tale om unge mennesker, som søgte at hindre beredskabsmyndighedernes arbejde. Politikredsene oplyste i forbindelse med høringen, at problemerne blev søgt løst i et lokalt forankret samarbejde mellem de berørte myndigheder. Der havde især været gode erfaringer med etablering af særlige ”kontaktpunkter” uden for de særligt udsatte boligområder, som beredskabsmyndighederne kunne køre frem til og mødes, således at politiet kunne ledsage redningskøretøjer ind i boligområdet.
På baggrund af høringen var det Rigspolitiets opfattelse, at der ikke var behov for nye landsdækkende initiativer for at forebygge problemerne, men at en løsning skulle findes lokalt inden for rammerne af det tværsektorielle samarbejde i kreds- og lokalråd samt i de lokale beredskabsstabe.
2. Rigspolitiet undersøgte problemstillingen på ny i 2011, hvor Rigspolitiet anmodede de ni politikredse, som havde særlig tudsatte boligområder, om at redegøre for udviklingen siden2010. Seks af de ni politikredse svarede, at de siden 2010 ikke havde oplevet eller kun havde oplevet meget få episoder medchikane mod og overfald på politiet i de særligt udsatte boligområder.
På den baggrund vurderede Rigspolitiet fortsat, at løsningen af de konstaterede problemer bedst skete gennem en lokalt forankret indsats, og udviklingen siden har ikke umiddelbart givet Rigspolitiet anledning til at ændre denne vurdering.
3. Til brug for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.1177-1179 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg har Rigspolitiet anmodet Fyns Politi, Københavns Politi og Østjyllands Politi om en fornyet udtalelse.
Fyns Politi har i den anledning oplyst, at der i flere tilfælde igennem de sidste mange år i forbindelse med konflikter i Vollsmose mellem kriminelle uromagere og politiet har været forsøg på at lokke politi og brandvæsen i baghold ved antændelse af f.eks. knallerter eller affaldscontainere. Ved sådanne hændelser vurderer Fyns Politi, om der i forbindelse med branden er fare for menneskeliv eller risiko for skade på bygninger. I så fald foretager brandvæsen og politi udrykning sammen til det pågældende sted. Bliver brandvæsenet i den forbindelse angrebet af kriminelle uromagere, er det politiets opgave at sikre, at sluknings- og redningsarbejdet kan foregå uden fare for de implicerede medarbejdere fra brandvæsnet. I tilfælde, hvor der f.eks. er antændt en knallert eller affaldscontainer med henblik på at lokke politi og brandvæsen i baghold, og hvor Fyns Politi har vurderet, at der ikke er fare for menneskeliv eller anden fast ejendom, har Fyns Politi enkelte gange vurderet, at det var hensigtsmæssigt at lade knallerten eller affaldscontaineren brænde ud, frem for at indlade sig i en konflikt, hvor politiet ikke med sikkerhed har kunnet sikre redningsberedskabets medarbejdere. Fyns Politi har i den forbindelse oplyst, at nærpolitiet i Vollsmose er bemandet med 20 medarbejdere, der løser opgaver i Vollsmose fra kl. 0800 til kl. 2400, hvorfor der i de fleste tilfælde allerede er politi til stede, når brandvæsnet når frem til Vollsmose.
Københavns Politi har oplyst, at de uniformerede patruljer som udgangspunkt kan færdes i de omhandlede områder uden at blive mødt med angreb. Københavns Politi har endvidere henvist til politikredsens tidligere udtalelser fra 2010 og 2011, hvorefter der generelt set ikke forekommer chikanerier og lignende mod lokalpolitiet, ligesom de kan færdes frit i områderne. Københavns Politi har i den forbindelse henvist til, at der som udgangspunkt via SSP-samarbejdet er et forholdsvis godt fo-hold til de unge i områderne.
For så vidt angår politimæssig bistand til brandvæsenet har Københavns Politi oplyst, at det er politikredsens generelle indtryk, at der ikke er problemer af nævneværdig art. Dette indtryk er blevet bekræftet ved en søgning i politiets logsystem (HS II), hvor der inden for det sidste år alene er identificeret 3 mindre hændelser, hvor politiet har ydet rygdækning for Københavns Brandvæsen. Københavns Politi har endvidere henvist til, at politikredsen ikke har eksempler på længere udrykningstider i de særligt udsatte boligområder, og at der ikke er generelle aftaler om, at brandvæsenet skal afvente politiet i disse områder. Dog afventer brandvæsenet politiets ankomst, når politiet har oprettet egentlige operationsområder i forbindelse med særlige indsatser.
Østjyllands Politi har oplyst, at udrykningstider til området i og omkring Gellerup som udgangspunkt ikke er længere end udrykningstiderne til andre områder i Århus, og at politiet ikke bistår ved udrykninger til brande af mere almindelig karakter. I situationer, hvor der er et særligt trusselsbillede, og hvor politiet bistår i forbindelse med udrykningen, kan udrykningen blive forsinket i ganske få minutter. Østjyllands Politi har i øvrigt oplyst, at man sætter hurtigt og konsekvent ind over for overtrædelser af straffelovens § 119 og § 121 om bl.a. vold mod tjenestemand i funktion mv., således at sagerne efterforskes, og der afsiges dom inden for kort tid. I forbindelse med mindre alvorlige sager, såsom ulovlige tiltaleformer, småstenkast mv., fokuserer politikredsen intensivt på de(n) pågældende. Således vil der blive afholdt en samtale mellem den pågældende og lederen af lokalpolitiet, hvor den pågældende bliver oplyst om konsekvenserne ved at fortsætte sin adfærd. Herudover vil den pågældende og dennes omgangskreds, herunder familie og venner, blive genstand forøget opmærksomhed i form af kontrol og henvendelser. Sådanne henvendelser har i praksis vist sig særdeles effektive, da den pågældendes omgangskreds herved kan medvirke til at motivere den pågældende til at stoppe sin ulovlige adfærd. Herudover har Østjyllands Politi oplyst, at politikredsen har indkøbt et antal kameraer til dokumentation af ulovlig adfærd.
Det er samlet set Østjyllands Politis vurdering, at samarbejdet mellem politi, redningsberedskabet og sundhedsberedskabet i forbindelse med udrykning til området i og omkring Gellerup fungerer udmærket, herunder samarbejdet omkring de særlige ”kontaktpunkter”. Det er Østjyllands Politis vurdering, at ordningen med kontaktpunkter ikke forsinker de enkelte udrykninger, idet politiet via 112 som regel er de første, der bliver alarmeret, og straks kan sende patruljevogne til det berørte område, hvorfor de øvrige myndigheder ikke kommer til at afvente politiets ankomst. Østjyllands Politi har afsluttende bemærket, at politikredsen ide fleste af døgnets timer har mindst én kørende patrulje fra nærpolitistationen i Gellerup kørende i området.
4. Sammenfattende er det på baggrund af de indhentede udtalelser Rigspolitiets opfattelse, at problemerne med angreb på politi og brandvæsen i de særligt udsatte boligområder bedst løses ved en lokalt forankret indsats, der tager højde for de konkrete problemstillinger i det pågældende område, og som løbende tilpasses ændringer i den lokale situation. Som det fremgår af de seneste års høringer af politikredsene om problemstillingen, gøres der i politikredsene en betydelig indsats for at håndtere problemstillingen. Dette gælder såvel i forhold til den generelle politimæssige indsats i de særligt udsatte boligområder, som i forhold til samarbejdet mellem beredskabsmyndighederne om deres arbejde i de pågældende områder.”
