Én person blev dræbt, og fem personer kvæstet, da to S-tog den 7. november stødte sammen. Ulykken skete omkring kl. 17.30 ved Holte Station, cirka 200 meter fra perronerne. En række misforståelser i kommunikationen medførte at alarmeringen i forbindelse med ulykken blev forsinket med mindst seks minutter.
Det var linie E mod Køge fra Hillerød med afgang fra Holte kl. 17.31, som stødte sammen med et tomt S-tog, der under rangering var kørt gennem en afspærring.
Normal procedure omkring ulykker er, at togets lokomotivfører betjener sig af radiokontakt ved henvendelse til Banestyrelsen. I det konkrete tilfælde benyttede lokomotivføreren i stedet sin mobiltelefon og ringede i første omgang til en forkert fjernstyringscentral. Derfor gik der for lang tid med Banestyrelsens interne afklaring omkring ulykkens art og omfang – og dermed alarmeringen af beredskabet.
Der er to fjernstyringscentraler, som overvåger trafikken på S-banen, og de to centraler kan følge togene på skærme, nemlig deres aktuelle placering i blokafsnit på stationer og strækninger. Såfremt der sker uheld er fjernstyringscentralerne afhængige af rapportering fra lokomotivførerne i de enkelte tog. Ved uheld/ulykker er proceduren at den pågældende lokomotivfører foretager et såkaldt nødopkald via sin radio. Et sådant nødopkald går til begge fjernstyringscentraler samt til samtlige tog, som herefter kan bringes til standsning. Fjernstyringscentralen kan ud fra nødopkaldet lokalisere togets nøjagtige placering på en strækning hhv. en station. Tilkald af beredskab sker efter lokomotivførerens beskrivelse af situationen, som gives ved nødopkaldet.
Det faktiske hændelsesforløb den 7. november (baseret på Banestyrelsens log og båndoptagelser) var som følger:
Kl. 17.32 indtræffer kollisionen mellem de to S-tog. Kl. 17.33 er der opkald fra lokomotivføreren på toget fra Hillerød på mobiltelefon (ikke via radio) til fjernstyringscentralen RFC S-bane (der overvåger og disponerer trafikken på S-banen ekskl. strækningen Hellerup-Hillerød, Ballerup-Frederikssund og Ringbanen) om en påkørsel, som han vil undersøge nærmere. Opkaldet går forkert ind og søges formidlet til rette sted (RFC S-bane fjernstyrer ikke strækningen, det gør i stedet RFC Nordbanen).
I mellemtiden har alarmcentralen i København modtaget et alarmopkald fra en af togets passagerer, som dog ikke er klar over hvad der er sket, eller hvor toget nøjagtigt befinder sig på strækningen. Kl. 17.35 ringer alarmcentralen i København derfor til Banestyrelsen – men til en helt tredje central, DC DK (Drift Center Danmark), der overvåger trafikken i hele Danmark, og spørger om der er registreret en kollision på S-banen. Kl. 17.36 kontakter DC DK fjernstyringscentralen RFC S-bane, hvor det konstateres, at der ikke er viden om at to S-tog er stødt sammen. Kl. 17.37 videregiver DC DK denne meddelelse til alarmcentralen.
Kl. 17.38 kalder lokomotivføreren op til RFC Nordbanen, som dermed får meddelelsen om ulykken. Samtidig ringer en medarbejder fra DSB til lokomotivføreren, og får ulykken bekræftet. Kl. 17.39 ringer RFC Nordbanen fejlagtigt til Lyngby Politi og underretter dem om ulykken, hvorefter Lyngby Politi videregiver alarmen til den rette instans, alarmcentralen i København – der i mellemtiden også er blevet alarmeret af yderligere to passagerer.
Først kl. 17.42 alarmeres Søllerød Brandvæsen og Falck, hvorefter hjælpen er fremme kl. 17.48.
Banestyrelsen har efterfølgende beklaget forløbet, og styrelsen har nu besluttet at skærpe sit kriseberedskab ved at sende alle medarbejdere på beredskabskursus. “Som udgangspunkt skal vi sikre, at vi ikke er for optimistiske, når der indløber en melding om påkørsel. Hver melding skal behandles som en krisesituation”, siger trafikdirektør Eigil Sabroe til Banestyrelsens medarbejderblad, Baneavisen.
