Frigørelse af fastklemte samt øvrige akutte redningsopgaver blev tirsdag en rent kommunal opgave. Hidtil har opgaverne været løst af både ambulancetjenester og brandvæsener, men efter mange års debat om placeringen af opgaverne blev Forsvarsministeriet og det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium i 2006 enige om, at brandvæsenerne fra 1. juli 2008 skulle have det fulde ansvar. Redderne, der hidtil har stået for ambulancetjenestens frigørelsesopgaver, frygter, at mange brandvæsener ikke er forberedte på at udføre den tunge frigørelse og at der lokalt konstrueres løsninger, som redderne betegner som “mærkelige”.
Oprindeligt skulle overgangen være sket pr. 1. januar 2008, men det blev udsat, blandt andet for at give regionerne mulighed for at tage højde for den nye opgavefordeling i forbindelse med udbuddet af ambulancekørselen.
I forvejen udførte langt de fleste af landets brandvæsener almindelig frigørelse i forbindelse med f.eks. færdselsuheld, men nu skal disse brandvæsener også tage sig af tung frigørelse, hvor der kan være behov for specialmateriel i form af blandt andet kraner og bjergningsvogne. Og redderne landet over frygter, at det vil give problemer. “Jeg tror, at mange kommunale beredskaber er klar til de mere banale uheld, hvor to biler skal rykkes fra hinanden. Men jeg er bange for, at de ikke alle steder er klar over, at de også skal løse de helt tunge frigørelsesopgaver”, siger Palle Thirstrup, der er formand for Reddernes Landklub, til Fagbladet 3F.
Reddernes Landsklub hører fra kolleger rundt om i landet, at nogle kommuner skal være i gang med at konstruere det, som redderne betegner som mærkelige løsninger, og det gør Palle Thirstrup bekymret. “Der går rygter om, at man nogle steder indgår aftaler med vognmænd, som har en kran på ladet. Men vil de chauffører være klar til at rykke ud døgnet rundt, og kan de løse opgaven på en forsvarlig måde?”, spørger Palle Thirstrup. Han frygter situationer, hvor redderne kommer til et ulykkessted med ambulancen, men intet kan gøre, fordi de først skal afvente, at der kommer tilstrækkelig kraftig redningsmateriel frem til ulykkesstedet.
Ringkøbing-Skjern Kommune satser for eksempel på at kunne få hjælp fra Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning. Men en tung bjærgningsvogn vil have 70 km. at køre til eksempelvis ferieområdet Hvide Sande, hvor der hver sommer plejer at være turister, som kører sammen. Samtidig er det værnepligtige, der er på vagt hos Beredskabsstyrelsen og ikke erfarne, professionelle reddere. I andre situationer vil kommunerne lade deres brandvæsen frigøre fastklemte. Men her er personalet ofte deltidsansatte. “Er de fuldt uddannede til frigørelse, og kan de klare at stå i en situation med måske hårdt sårede, fastklemte trafikofre?”, spørger Palle Thirstrup.
“Vi ville aldrig kunne købe bjærgningsvogne til alle vore stationer. Hvis vi selv skulle investere, skulle de alligevel stå bestemte steder, og så kunne der være lige så langt til et uheldssted i den anden ende af kommunen, som Beredskabsstyrelsen i Herning har”, siger Bent Foldager, beredskabschef i Ringkøbing-Skjern Kommune, til Fagbladet 3F.
