Frederiksborg Brand & Redning hjemtog fra årsskiftet både brandslukning og brandkøretøjer fra Falck. I den forbindelse modtog beredskabet i december 2018 hele 15 nye brandkøretøjer i form af ni autosprøjter og seks tankvogne. Vognene er opbygget på den nyeste generation af Scania-chassiser.
Autosprøjterne er opbygget med blandt andet integreret CAFS-anlæg, hydraulisk spil, elektriske BATfan-ventilatorer, termiske TIC3-kameraer fra Groupe Leader og elektrisk frigørelsesudstyr fra WEBER.
Køretøjerne er designet og opbygget hos Hauberg Technique og WISS.