Et nyt lovforslag skal give myndighederne bedre muligheder for at rydde hurtigt op efter trafikuheld og andre trafikfarlige hændelser. Lovforslaget vil således udvide mulighederne for at fjerne henstillede køretøjer, som er farlige for trafikken. For at forebygge påkørsel af afspærringsvogne og mandskab vil lovforslaget desuden skabe mulighed for, at myndighederne straks kan regulere færdslen, herunder midlertidigt nedsætte hastighedsgrænsen.
Efter færdselsloven kan politiet i dag fjerne ulovligt parkerede eller havarerede køretøjer. På statsvejene må Vejdirektoratet også fjerne køretøjer, der ikke udgør en akut trafikfare. Det kan f.eks. være udbrændte biler, stjålne køretøjer, der efterlades i nødsporet, og biler, der er løbet tør for benzin og efterlades i nødsporet.
Transportministeriet mener imidlertid ikke, at de nuværende regler giver Vejdirektoratet mulighed for at fjerne køretøjer, der udgør en akut fare for trafikken, f.eks. køretøjer, der henstår i en motorvejs kørespor. De kan kun fjernes af politiet.
Udfordringen for Vejdirektoratet opstår, hvis politiet eller beredskabet ikke er til stede ved et uheld eller havari og kan foretage fjernelse af et køretøj, der holder akut trafikfarligt. Det kan f.eks. være i en situation, hvor et køretøj går i stå og ikke kan køre videre, ved punkteringer eller ved mindre sammenstød, hvor der ikke er personskade, men hvor køretøjerne ikke kan fortsætte. Her tilkaldes politiet eller beredskabet typisk ikke.
Skal disse køretøjer fjernes, så skal Vejdirektoratet i dag foretage en vurdering af, om der foreligger en nødretssituation. En nødretssituation kræver imidlertid, at en række betingelser er opfyldt – og i praksis er det en vurdering, som er svær at foretage på kort tid.
Bedre muligheder for at fjerne køretøjer
I et nyt lovforslag vil Transportministeriet derfor give Vejdirektoratet mulighed for at fjerne bilerne.
Konkret vil man fjerne den nuværende sondring mellem akut trafikfarlige og ikke-akut trafikfarlige situationer. Dermed vil Vejdirektoratet få mulighed for at fjerne alle køretøjer, der henstår på statsvejene.
Køretøjerne vil blive bragt til Vejdirektoratets opbevaringsplads, medmindre føreren eller ejeren er til stede og straks fjerner køretøjet eller anviser anden opbevaringsplads. Vejdirektoratets udgifter til transport og opbevaring skal betales af bilens fører.
Omfatter også Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen
Med lovforslaget vil også A/S Storebælt og A/S Øresund få mulighed for at fjerne køretøjer på henholdsvis Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen. Det vil – ligesom på statsvejene – ske for førerens regning.
I dag er det sådan, at hvis havarerede køretøjer står hensat på f.eks. Storebæltsbroen, så tager A/S Storebælts medarbejdere kontakt til føreren af køretøjet med henblik på at få klarlagt, om føreren har rekvireret vejhjælp. Såfremt føreren ikke har rekvireret vejhjælp, f.eks. fordi føreren ikke er tilmeldt en vejhjælpsordning, vil A/S Storebælt rekvirere vejhjælp, således at køretøjet af trafiksikkerhedsmæssige grunde fjernes hurtigst muligt fra broen.
A/S Storebælt har imidlertid ikke mulighed for at fjerne køretøjet for ejerens regning på samme måde som politiet og vejmyndigheden, og selskabet afholder derfor i dag selv udgifterne hertil.
Der havarerer årligt ca. 650 køretøjer på Storebæltsbroen.
Nye regler skal give bedre sikkerhed for reddere
Vejdirektoratet årligt oplever ca. 12.000 hændelser på statsvejene af akut farlig karakter. Vejdirektoratet har som vejmyndighed for statsvejene sammen med Rigspolitiet indgået en aftale med Falck, der hurtigt kan rykke ud og afhjælpe ved akutte, trafikfarlige hændelser på motorvejene og motortrafikvejene.
I forbindelse med disse udrykninger har der i de senere år været flere alvorlige påkørsler af afspærringsvognene, herunder dødsulykker. Derfor nedsatte Vejdirektoratet i 2019 en arbejdsgruppe med Rigspolitiet, Arbejdstilsynet, Dansk Erhverv, 3F, SOS Dansk Autohjælp og Falck, der skulle identificere mulige løsninger til at forbedre sikkerheden for de reddere, der håndterer akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje.
Arbejdsgruppen fandt bl.a., at der er et behov for at kunne fastsætte en midlertidig lavere hastighedsgrænse, mens arbejdet står på med at få ryddet op efter den akutte hændelse. Derudover har Vejdirektoratet peget på behovet for mere generelt at kunne regulere færdslen, når der i forbindelse med disse hændelser arbejdes på motorveje og motortrafikveje.
I dag må Vejdirektoratet kun træffe færdselsmæssige bestemmelser, f.eks. forbud mod en færdselsart, overhalingsforbud eller påbudt kørselsretning, hvis politiet på forhånd har givet samtykke. Tilsvarende er det politiet, som skal træffe afgørelse om en lokal hastighedsgrænse, før Vejdirektoratet må nedskilte hastigheden.
De akutte hændelsers karakter gør imidlertid, at der ikke er tid nok til at indhente samtykke fra politiet, eller at afvente at politiet træffer en afgørelse om en lavere lokal hastighedsgrænse. Transportministeriet vurderer således, at den nuværende ordning er for ufleksibel og omstændelig i praksis i de tilfælde, hvor der skal reageres hurtigt af hensyn til både færdselssikkerheden og fremkommeligheden.
Derfor ønsker Transportministeriet også i det nye lovforslag at ændre færdselsloven, således at Vejdirektoratet får mulighed for at foretage den fornødne regulering af færdslen ved akutte hændelser på motorveje og motortrafikveje, f.eks. tabt gods, havarerede køretøjer, påkørte dyr og lignende.
Lovforslaget er sendt i høring, hvorefter det vil skulle fremsættes for Folketinget. Transportministeriet lægger op til, at de nye regler skal træde i kraft den 1. januar 2022.
