Nyt autohjælpsfirma har fået 27.500 abonnenter

Siden virksomheden Dansk Lakering i slutningen af sidste år lancerede sit Vognstop-autohjælpsabonnement, er antallet af abonnenter vokset støt. I dag har Vognstop således 27.500 abonnenter, som dels er hentet fra Falck og Dansk Autohjælp og dels er nye kunder, der ikke tidligere har haft et autohjælpsabonnement.

Vognstop markedsføres af Europæisk Autoservice, der er en del af den privatejede Dansk Lakering A/S-koncern.

“Vi har fortsat udvidelsesplaner. Vores succes med Vognstop giver blod på tanden, så vi også har fået lyst til og behov for at udbygge på andre fronter”, siger adm. direktør Arne Boesen fra Dansk Lakering.

Annonce