Dræbt i sammenstød med ladvogn

Den 20-årige fører af en Chevrolet Astro Van mistede livet, da han natten til lørdag med stor fart kolliderede med en ladvogn fra Dansk Autohjælp. Ulykken skete omkring kl. 01.30 ved Haslev, hvor de to køretøjer af ukendte årsager kolliderede frontalt. Ifølge vidner havde den 20-årige foretaget flere hasarderede overhalinger på strækningen. Ved sammenstødet blev den 20-årige fastklemt, og han måtte frigøres af redningsmandskabet. Han var formentlig dræbt på stedet. Føreren af ladvognen blev alvorligt kvæstet.

Den 32-årige fører af ladvognen fra Dansk Autohjælp fik ved ulykken svære kvæstelser i hovedet, og han risikerer at miste synet på det ene øje. Han er dog udenfor livsfare.

Annonce