Udrykningskøretøjer fra Dansk Autohjælp bruger det blå blink alt for ofte, og det skal der ændres på. Sådan lyder meldingen fra Aalborg Politi, der har bedt Vejdirektoratet om gøre noget ved problemet. Dansk Autohjælp har i lighed med Falck fået tilladelse til udrykningskørsel, og Dansk Autohjælp har selv gjort opmærksom på, at man i en række tilfælde har brugt blå blink og horn, selvom opgaverne slet ikke kræver udrykning – for eksempel når døde dyr skal fjernes fra vejbanen.
Aalborg Politi har taget sagen op med Vejdirektoratet, fordi direktoratet har kontrakt med Dansk Autohjælp om oprydning af tabte genstande på en del af statsvejnettet i Jylland, blandt andet på de nordjyske motorveje, skriver Nordjyske Stiftstidende. Opgaven indbærer også, at Dansk Autohjælp kører ud med en tavlevogn, der skal advare trafikanter om, at der er sket noget længere fremme. Når Dansk Autohjælp rykker ud til den slags opgaver, sker det på foranledning af Vejdirektoratets trafikinformationscenter, som i døgndrift overvåger trafiksituationen på statsvejnettet.
Politikommissær Poul Tradsborg mener, at centret skal være mere præcis med de meldinger, der går videre til underentreprenører – for eksempel Dansk Autohjælp – så man ikke kører ud med blå blink, hvis der bare er tale om en mindre opgave. “På politiets alarmcentraler sidder der folk, som er trænet i at spørge meget præcist ind til, hvad der er sket, og jeg kan konstatere, at politiet ikke altid er enig i den vurdering, som trafikinformationscentret foretager. Vi ville have disponeret anderledes. For eksempel er det ikke nødvendigt med udrykning for at fjerne er lille dyr, eller fordi der er noget, der blafrer i vejsiden”, siger Poul Tradsborg til Nordjyske Stiftstidende.
Han peger også på, at en del af forklaringen er, at entreprenøren bliver trukket i betaling, hvis en tavlevogn ikke er fremme inden for en bestemt tidsramme. Poul Tradsborg henviser her til, at Vejdirektoratet opererer med tre typer meldinger. Kørsel A er en hasteopgave, hvor hjælpen skal være fremme inden for 20 minutter. Kørsel B opererer med en tidsfaktor på 45 minutter, og kørsel C er de opgaver, der kan klares efter aftale. “Hvis meldingen lyder på, at man skal være fremme til en bjærgningsopgave inden for 20 minutter, så bestræber man sig jo også på det for ikke at blive trukket i løn”, siger Poul Tradsborg til Nordjyske Stiftstidende.
Dansk Autohjælp efterlyser også mere præcise meldinger om, hvad der er sket ude på motorvejsnettet, og direktør Erik Rose-Andersen har tidligere i Nordjyske Stiftstidende opfordret Vejdirektoratets Trafikinformationscenter til at indsamle mere detaljerede oplysninger fra deres vej-reportere. “Det kræver måske, at de stiller kritiske spørgsmål til trafikanterne for at finde ud af, hvad de præcist har set, men jeg erkender, at det kan være svært, fordi det går hurtigt, når man kommer kørende på motorvejen og i forbifarten ser en ting, der ligger og flyder på vejen”, lyder meldingen fra Erik Rose-Andersen.
I Vejdirektoratet har man noteret sig kritikken og lover, at der i det omfang, det er muligt, bliver strammet op på proceduren. Men samtidig har man svært ved at se, at der overhovedet er noget problem. “Vi har drøftet sagen med Dansk Autohjælp, og begge parter er nu opmærksomme på, at der kan være et problem. Vi ser også på, om arbejdsgangen kan justeres, men man kan ikke gå ind og pege et bestemt sted og sige, at her er det noget galt”, siger fagkoordinator Iben Louring fra Vejdirektoratet til Nordjyske Stiftstidende. Vejdirektoratet har kigget de sager igennem, hvor trafikinformationscentret sendt redningskøretøjer ude på vejene, og ifølge Iben Louring er der ikke noget, der tyder på, at meldingerne skyder over mål. “Vi kalder det ikke en kørsel A, hvis der er tale om et pindsvin, der er kørt over. Men når der eksempelvis er tabt cykler, barnevogne eller brædder er der brug for hurtigt at få det fjernet”, bemærker Iben Louring.
Hun bekræfter, at der er lavet en faktureringsaftale med Dansk Autohjælp, der betyder, at der kan fradrages i betalingen, hvis redningsvognen ikke er fremme inden for en bestemt tidsramme. Men Iben Louring understreger, at Vejdirektoratet ikke kan bestemme, hvornår der skal køres med blå blink. Kontraktmæssigt er der indgået en aftale, og det betyder, at det er op til underentreprenøren selv at løse den opgave.
På nuværende tidspunkt hviler politiets kritik på oplysninger, der kommer udefra, men ifølge politikommissær Poul Tradsborg kan det blive nødvendigt at gå ind og lave en egentlig undersøgelse af i hvilke situationer det blå blink bliver brugt hos Dansk Autohjælp. “Men så skal sagen nok op på et højere niveau og igennem Rigspolitichefen. Mit håb er, at vi kan snakke os frem til en løsning”, siger Poul Tradsborg til Nordjyske Stiftstidende.
