Præhospital

Dyrere ambulancekørsel i Region Midtjylland – billigere i Region Sjælland

Da Region Sjælland i sidste måned offentliggjorde resultatet af ambulanceudbuddet, vakte prisniveauet en del opsigt. Samariten viste sig nemlig at kunne løse opgaven billigere end i dag – til trods for, at Samariten skal udføre 10% flere kørsler samtidig med, at der stilles større krav i kontrakten. I Region Midtjylland har billedet da også vist sig at være det stik modsatte: Trods mere intens konkurrence end i Region Sjælland stiger den midtjyske regions omkostninger til ambulancekørsel med 30-40 mio. kr. om året efter udbuddet. Og selv om langt færre ambulancer skal skifte operatør i Region Midtjylland, så erkender formanden for regionsrådet, at beslutningen er truffet med en vis rysten på hånden.

Præhospital

Falck: Vi vil gøre vores til at sikre en smertefri overgang

Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen gik ikke så galt for Falck, som mange i redningskorpset havde frygtet efter Samaritens store sejr i Region Sjælland. Falck skal fortsat stå for ambulancekørslen i halvdelen af de områder, som udbuddet var delt op i, og med 17 stationer vil Falck fortsat være den største ambulanceoperatør i regionen. Falck oplyser, at man vil gøre sit for at sikre en smertefri overgang i de områder, som Falck nu skal overlade til andre operatører.

Præhospital

Responce vil indsætte fremskudte hospitalsenheder og ambulancehelikoptere

Med Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen er der kommet endnu en ny ambulanceoperatør i Danmark: Responce A/S. Selskabet fortæller selv, at de vil sætte en moderne og tidssvarende standard med den sidste nye teknologi og vidensdeling på området. Responce vil således indsætte en ny type ambulancer, som de selv betegner som FHE’er – Fremskudte Hospitals Enheder. Ifølge Responce er disse ambulancer udstyret med banebrydende teknologi og logistiksystemer indenfor det præhospitale område. Responce er også parat til at indsættelse egne ambulancehelikoptere – når regionerne altså er klar.

Præhospital

Falck mister ambulancekørsel i halvdelen af Region Midtjylland – Samariten og Responce overtager

Samariten skal fra september 2009 drive ambulancetjenesten i områderne Samsø, Viborg og Århus, det hidtil ukendte Responce skal varetage opgaven i Horsens og Falck beholder Herning, Holstebro, Randers og Djursland. Det er resultatet af Region Midtjyllands udbud, som også indebærer et farvel til to mindre ambulancetjnenester, REKO og Samsø Redningskorps, der ikke længere skal køre ambulancer for regionen. Den liggende sygetransport er uafklaret – her vil regionen indlede forhandlinger med Falck for at fastslå, om der skal indgås kontrakt med redningskorpset eller om det bedre kan betale sig at hjemtage opgaven.

Præhospital

3F-forhandler: Jeg håber, at Samariten har forstået budskabet – ellers ser det sort ud for dem

I dag mødes forhandlere fra 3F og Samariten for at drøfte de fremtidige overenskomstforhold for de ca. 400 reddere i Region Sjælland. Men ifølge 3F bliver det et kort møde, for Samariten skal ikke forvente at få en særligt tilpasset overenskomst – Samariten har ifølge 3F kun mulighed for at tilslutte sig den eksisterende brancheoverenskomst. 3F afviser også, at der kan blive tale om at bemande ambulancerne med de otte mand, som Samariten ønsker. “Vi kan ikke give dem en anden overenskomst, fordi de regner forkert. Der er vi meget faste i kødet på”, siger forhandlingssekretær Søren Andersen og tilføjer: “Jeg håber, at de har forstået budskabet. Ellers ser det sort ud. Ikke for os, men for Samariten”.

Præhospital

Udskældt socialdemokrat siger undskyld til reddere

Socialdemokraternes politiske ordfører i Region Sjælland, Tommy Kamp, har de seneste dage fastholdt, at han ikke ville sige undskyld for sine udtalelser om reddernes overenskomst – udtalelser, som redderne har betegnet som uhørte. Nu har Tommy Kamp imidlertid skiftet mening, og han siger undskyld til redderne, og samtidig siger han, at han godt forstår, at de er vrede.

Præhospital

Brandchef frygter at ambulancetjenesten bryder sammen

Kombinationen af udbuddet af ambulancetjenesten, oprettelsen af nye vagtcentraler og implementeringen af det nye kommunikationssystem SINE vil simpelthen ende galt, og det kan komme til at koste borgeres førlighed og som yderste konsekvens menneskeliv. Sådan lyder advarslen fra chefen for Danmarks næststørste ambulancetjenste, brandchef Jan Axlev fra Københavns Brandvæsen. Også Falck frygter, at hele systemet i yderste konsekvens kan kollapse.

Præhospital

Københavns Kommune: Udskyd ambulanceudbud

Udsigten til væsentligt færre ambulancer i København får nu overborgmester Ritt Bjerregaard og de øvrige borgmestre i Københavns Kommune til at opfordre Region Hovedstaden til at udskyde udbuddet af regionens ambulancetjeneste. Borgmestrene frygter længere responstider, og regionen har da også valgt at udskyde beslutningen til november – men ifølge regionen har det intet med borgmestrenes opfordring at gøre.

Præhospital

Reddere: Beskyldninger fra Socialdemokraterne er uhørte

Efter Region Sjællands beslutning om, at Falck ikke længere skal udføre ambulancekørsel i regionen, udtalte Socialdemokraternes politiske ordfører, at den nuværende overenskomst mellem Falck og 3F giver redderne en motivation til at arbejde langsomt, så de får højere tillæg. Men Reddernes Landsklub betegner bekyldningerne som uhørte, og de kræver nu, at den politiske ordfører trækker sine udtalelser tilbage og giver redderne en offentlig undskyldning.

Præhospital

3F mødes med Samariten

De danske Falck-redderes fagforbund, 3F, mødes på mandag med Samariten, der fremover skal drive ambulancetjeneste i Region Sjælland. 3F har tidligere varslet blokade mod det svenske selskab, hvis reddernes løn- og arbejdsforhold forringes, men mandag mødes parterne til de første drøftelser, siger Jan Villadsen, formand for 3F”s transportgruppe. Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører var det imidlertid overenskomsten med 3F, som var skyld i, at Falck tabte udbuddet – men han har helt misforstået overenskomsten, siger 3F.