Præhospital

Ny udbudsrunde i Region Sjælland

Samariten har i et brev til Region Sjælland bedt om at blive frigjort fra kontrakterne om ambulancetjeneste i Region Sjælland. Forretningsudvalget i regionen har på den baggrund i dag besluttet at gennemføre forhandlinger med selskabet med henblik på en frigørelse af kontrakterne. Opgaven bliver snarest muligt sendt i udbud igen.

Brandvæsen

Beredskabschef var ikke inhabil i fyringssag

Sønderborg Kommunes nu forhenværende beredskabschef var ikke inhabil, da han var med til at behandle fyringen af sin nærmeste ansatte, en beredskabsinspektør. Det har Vestre Landsret i Viborg fastslået, og landsretten har således stadfæstet en dom fra retten i Sønderborg. Dermed er Sønderborg Kommune også frifundet for et krav om, at et forlig mellem kommunen og beredskabsinspektøren skulle kendes ugyldigt. Sagen har det pikante islæt, at beredskabsinspektørens daværende kone havde et seksuelt forhold til beredskabschefen.

Præhospital

Investorer afviser Samariten

Investorer i hobetal siger nej til at putte penge i det svenske ambulanceselskab Samariten. Selskabet presses af Region Sjælland, der forventer en afklaring indenfor et par uger, men finanskrise og en dårlig forretningsmodel gør det mere end vanskeligt at finde de nødvendige 200 mio. kr. De professionelle investorer vurderer, at usikkerheden er for stor, og deres vurdering er, at Samaritens største mulighed er at finde en velhavende personlig investor, som har råd til og lyst til at købe sig ind i selskabet.

Præhospital

Københavns Brandvæsen undrer sig over Region Hovedstaden

Danmarks – endnu – næststørste ambulanceoperatør, Københavns Brandvæsen, udtrykker i dag undren over Region Hovedstaden. Årsagen er udtalelser fra regionen om, at sundhedsfagligt personale på regionens kommende vagtcentral vil sikre en afgørende bedre disponering end i dag og at antallet af ambulanceberedskaber ikke har indflydelse på responstiderne. Ifølge Københavns Brandvæsen vil den nye vagtcentral ikke give hverken bedre eller væsentligt hurtigere disponering, og samtidig påpeger brandvæsenet, at blot to større ulykker vil kunne lægge beslag på alle ambulancer i København.

Præhospital

Region Hovedstaden er ikke bekendt med at Samariten har problemer med finansieringen

I december udsendte Samariten en pressemeddelelse, hvor selskabet oplyste, at der forhandles med danske og udenlandske investorer for at få selskabets finnansiering på plads. Men ifølge Region Hovedstaden er regionen ikke bekendt med, at Samariten skulle have problemer med finansieringen, og derfor forventer regionen, at alle tre ambulanceoperatører skriver under på kontrakterne omkring 22.-23. januar.

Præhospital

Sjællandske reddere frygter massiv løndumping

I aftes kunne FOA’s forbundsformand, Dennis Kristensen, præsentere en overenskomst mellem FOA og Samariten. Overenskomsten er den første med Samariten på dansk jord og dækker reddere ansat i Region Hovedstaden. Men hos redderne er der langt til smil og glæde over overenskomsten. Det stod klart onsdag formiddag på Staunings Plads i København. Her ligger FOA’s hovedkvarter, og klokken kvart over 10 var godt et halvt hundrede reddere mødt frem for at protestere mod FOA’s overenskomst med Samariten.

Præhospital

Ambulancefolk i kamp mod deres fagforening

Nyheden om, at FOA har indgået overenskomst med Samariten, bliver ikke modtaget positivt hos de ambulancefolk, som overenskomsten omfatter. Brandfolkenes Klub i København har nemlig regnet sig frem til, at deres medlemmer vil få 2.600 kr. mindre om måneden end hvis de – som de andre privatansatte ambulancefolk – blev omfattet af 3F-overenskomsten. Samtidig indebærer overenskomsten med Samariten, at antallet af døgnvagter øges med fem om året. Brandfolkenes Klub opfordrer derfor på det kraftigste FOA’s hovedbestyrelse til at forkaste overenskomsten.