Roskilde Brandvæsen har appetit på mere ambulancekørsel
Ved Region Sjællands ambulanceudbud sidste år vakte det en del forundring, at Roskilde Brandvæsen kun bød på ambulancekørslen i det område, som brandvæsenet i dag dækker. Men nu lyder udmeldingen fra Roskilde Brandvæsen, at brandvæsenet er interesseret i at deltage i den nye udbudsrunde, som Region Sjælland vil gennemføre om den del af ambulancekørslen, som Samariten måtte opgive.