Præhospital

Sygehuse får bedre indendørs SINE-dækning med kabler

Som den eneste region arbejder Region Syddanmark på at kunne bruge SINE, når ambulancerne melder patienter ind til sygehusene. Målet er, at sikkerheden øges – f.eks. i situationer, hvor mobilnettet er overbelastet – og at sygehuspersonalet får rutine i brugen af SINE-terminalerne. Der har dog været store problemer med den indendørs SINE-dækning, og derfor er der nu etableret en passiv antenneløsning. Det indebærer, at en udendørs antenne er blevet opstillet ved sygehusene. Antennen fanger signalet fra SINE-nettet og leder det indendørs via kabler.

Præhospital

Falck vinder kæmpe sygetransportkontrakt i Region Hovedstaden

Efter en udbudsrunde har Falck vundet en af landets største sygetransportopgaver. Det er den siddende sygetransport i størstedelen af Region Hovedstaden, som i de næste fire år skal udføres af Falck. Redningskorpset har vundet opgaven i alle de fire områder, hvor der var udbud, og dermed skal Falck i gang med at ansætte et stort antal nye medarbejdere for at kunne udføre de ca. 500.000 årlige sygetransporter. Kontrakten har en værdi af ca. 500 mio. kr.

Præhospital

Voldsoffer med kraniebrud ventede en time på ambulancen

En 20-årig kvinde, der efter et overfald havde fået kraniebrud, brækket kravebenet og fået hul på trommehinden, måtte tidligere på måneden vente i en time på en ambulance. Flere forbipasserende ringede 112, men den sundhedsfaglige visitator på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance, da visitatoren vurderede, at kvinden blot var beruset og selv kunne tage en taxa hjem. Regionen mener, at visitatoren handlede korrekt.

Brandvæsen

Falck er dyrest men bevarer formentlig brandslukningen

Det kommunale Thisted Brandvæsen kan ifølge et kontrolbud, som brandvæsenet har udarbejdet, drive brandstationerne i Hurup, Hanstholm og Frøstrup ca. 133.000 kr. billigere pr. år end Falck. Ikke desto mindre ser det ud til, at Falck efter et netop gennemført udbud får en 10-årig kontrakt på brandslukningen i en del af Thisted Kommune.

Præhospital

To akutpatienter måtte vente over 40 minutter på ambulancen

En epilepsipatient, der under et anfald var faldet og havde fået læsioner i ansigtet, og en kvinde med en blodprop i hjernen har begge måttet vente omkring 40 minutter på en ambulance. De to sager stammer fra Nordsjælland, og har udløst kritik af Region Hovedstadens akutberedskab. Regionen erkender, at udrykningen var for langsom til epilepsipatienten, mens en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen ikke mente, at der var behov for en ambulance med udrykning til blodproppatienten.

Brandvæsen

Ekstraregning på 16 mio. kr. for SINE-dækning i Storebæltsforbindelsen

Det kommer til at koste over 16 mio. kr. mere end ventet at udbygge beredskabets fælles radiosystem, SINE, så der også bliver dækning i Storebæltsforbindelsen. For godt nok har staten allerede købt radiodækning hos Dansk Beredskabskommunikation, men det har vist sig, at det oprindelige løsningsforslag ikke kan godkendes af Trafikstyrelsen, og derfor har det været nødvendigt at designe en ny løsning – som altså udløser en stor ekstraregning til staten. Også dækningen i Københavns Metro vil koste mere end budgetteret.

Brandvæsen

Skadeservicefirma opgiver rednings- og miljøopgaver

Et år efter etableringen har Skadeservice Danmark besluttet at opgive sin rednings- og miljøafdeling, som har ydet assistance til myndigheder, beredskaber og forsikringsselskaber i forbindelse med færdsels- og miljøuheld. Skadeservice Danmark vil koncentrere sig om kerneforretningen, og rednings- og miljøaktiviteterne overdrages derfor til et nyetableret selskab.

Præhospital

Akuthjælpere med smartphones og GPS klar til udrykning

I dag indviede Region Syddanmark den nye akuthjælperordning på Langeland. Akuthjælperne skal sikre hurtig førstehjælp, og forventningen er, at de i gennemsnit kan være fremme hos patienterne ca. 6 minutter hurtigere end ambulancen. Akuthjælperne er udstyret med smartphones med GPS, og dermed kan AMK-vagtcentralen altid alarmere de nærmeste akuthjælpere, der sendes ud til både sygdom og ulykker, hvis det vurderes, at de kan gøre en forskel.

Præhospital

Falck satser på lægehelikoptere – men taber stadig penge

Falck forventer, at Danmark får en permanent og landsdækkende lægehelikoptertjeneste, og derfor har redningskoncernen investeret i en styrkelse af organisationen i selskabet Falck DRF Luftambulance, som står for Falcks danske lægehelikopteraktiviteter. Men de nuværende aktiviteter – som omfatter lægehelikoptere i Niebøl og Ringsted – er fortsat en underskudsforretning for Falck, som i 2011 tabte 2,2 mio. kr. på driften af de to helikoptere.

Autohjælp

Dieseltyverier giver flere autohjælpsopgaver

Dieselprisen er på himmelflugt, og hos Dansk Autohjælp kan man tydeligt mærke en af konsekvenserne: Selskabet får stadig flere sager med bilister, som har fået stjålet diesel fra deres parkerede biler. Brændstoftyvene går nemlig ikke længere kun efter private olietanke, nu kan heller ikke almindelige bilister vide sig sikre.