Google Maps
Brandvæsen

Vejle Brandvæsen har problemer med udrykningerne i Hedensted

Tidligere på året rettede Vejle Brandvæsen kritik mod Falck for ikke at leve op til kontrakten om brandslukning i Give-området, efter at en prøvealarmering havde vist, at der manglede en brandmand og en del materiel på Falcks slukningstog. Nu er det så Vejle Brandvæsen selv, som kritiseres for ikke at leve op til en kontrakt, nemlig brandslukningskontrakten med nabokommunen Hedensted. I Hedensted mener man nemlig, at Vejle Brandvæsens udrykninger er for langsomme.

Præhospital

Kritik af vagtskifte under ambulancetur

Da en 3-årig pige med et epilepsianfald var på vej til sygehuset i en ambulance, så kørte ambulancen ikke den direkte rute til sygehuset i Skejby. I stedet kørte de to reddere til Falck-stationen i Højbjerg, hvor der blev foretaget vagtskifte, mens den 3-årige og hendes mor ventede i ambulancen. Moren er rystet, men Region Midtjyllands driftschef fortæller, at vagtskiftet skete efter en vurdering på AMK-vagtcentralen, og at det kun gav en forsinkelse på fire minutter.

Præhospital

Ønsker at hjemtage ambulancekørsel i Region Sjælland

Hvis det står til Socialdemokraterne i Region Sjælland, så hjemtager regionen ved næste ambulanceudbud driften af ambulancetjenesten i ét af de seks områder, som udbydes. Partiet mener, at ambulancekørsel i regionens eget regi vil være billigere end at lade Falck varetage opgaven, mens de konservative frygter en gentagelse af fiaskoen med Samariten.

Præhospital

Privat firma overtager nedlagt akutbil og opretter station i Karup

Det private firma Ignis Et Aqua, som har hovedkontor i Vallensbæk, har overtaget akutbilen i Karup, der ellers blev nedlagt tidligere på året. Akutbilen skal dog ikke rykke ud til sygdom og tilskadekomst. I stedet vil firmaet satse på at få aftaler med midtjyske kommuner om løft af faldpatienter. Forventningen er, at den nye afdeling i Karup vil få tilknyttet 40 medarbejdere.

Google Maps
Brandvæsen

Vil udskifte redningslift med drejestige inden dyrt eftersyn

Sønderborg Kommune var en af de første kommuner, der anskaffede en Bronto Skylift redningslift, men nu skifter kommunen formentlig tilbage til en drejestige. Sidste år var redningsliften til et større eftersyn, der medførte en uventet ekstraudgift på 324.000 kr., og udsigten til, at det næste store eftersyn vil blive væsentligt dyrere, gør, at Sønderborg ønsker at udfase redningsliften til fordel for en ny drejestige.

Brandvæsen

Ny type redningsstige skal forebygge drukneulykker

En ny og mere synlig redningsstige er afgørende for at undgå, at de mange drukneulykker, som hvert år finder sted i danske havne, får dødelig udgang. Derfor har TrygFonden i samarbejde med Arkitektforeningen udskrevet en arkitektkonkurrence om at designe en ny stige, der skal udbredes over hele landet. Målet med konkurrencen er at finde frem til en prototype af en ny stige, der efter en test-periode vil kunne produceres og rekvireres gratis på samme måde, som man kender det fra blandt andet redningskranse.

Præhospital

Ambulance måtte køre på cykelstien ved drukneulykke

Kraftig trafik var medvirkende til, at der gik 9:27 minutter, inden ambulancen var fremme ved en drukneulykke ved Amager Strandpark. Ambulanceredderne skønner, at trafikken forsinkede ambulancen med ca. 3 minutter, og undervejs til strandparken måtte ambulancen køre på cykelstien, fordi biler, der holdt på begge sider af vejen, gjorde det vanskeligt at komme frem.

Præhospital

Falck vil sælge ambulanceabonnementer i Sri Lanka

Inden udgangen af i år vil indbyggerne i Sri Lankas hovedstad, Colombo, få mulighed for at tegne abonnement på akut ambulancehjælp fra Falck. Det danske redningskorps forventer sammen med partneren Med1, at private abonnenter vil gøre det muligt at sende omkring 20 ambulancer, lægebiler og lægemotorcykler på gaden og at ansætte omkring 100 medarbejdere.

Brandvæsen

Vordingborg, Næstved og Slagelse har størst problemer med afgangstiderne

Det er brandvæsenerne i Vordingborg, Næstved og Slagelse kommuner samt på Bornholm, som i øjeblikket har størst problemer med at overholde lovgivningens krav om, at brandudrykningen skal afgå senest 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. I Vordingborg var det i 1. halvår kun 58 procent af udrykningerne, som afgik indenfor 5 minutter, mens det på landsplan fortsat var hele 92 procent af udrykningerne, som afgik rettidigt. Se afgangstiderne for alle landets kommuner her.

Præhospital

England: Foruroligende alarmopkald viste sig at være falsk alarm

Politi, brandvæsen, ambulancetjeneste og offentligheden i Bridlington i England blev mobiliseret, da der mandag indløb et alarmopkald fra en pige, som fortalte, at hun var tre år og at hendes mor var faldet om i deres hjem, som pigen ikke kendte adressen på. Under det 33 minutter lange alarmopkald fortalte pigen, at hendes mor ikke rejste sig op, efter at hun var faldet, og da opkaldet kom fra en mobiltelefon uden SIM-kort, kunne det ikke spores. Derfor blev der iværksat en større eftersøgning, men det har nu vist sig, at der var tale om en falsk alarm – fra to 10-årige piger, som kedede sig i sommerferien.