Brandvæsen

Beredskabet får nu radiodækning i Københavns Metro

Egentlig har staten allerede indgået kontrakt med firmaet Dansk Beredskabskommunikation om, at beredskabet fælles radiosystem – SINE – skal kunne bruges i Københavns Metro. Men nu vil staten og Dansk Beredskabskommunikation indgå en ny kontrakt om, at staten skal betale næsten 25 mio. kr. ekstra for dækningen. Årsagen er, at det har vist sig, at det eksisterende antennesystem i metroen ikke kan håndtere SINE.

Brandvæsen

Brandmand: Vi manglede det rigtige udstyr ved dødsulykke

Tidligere på måneden mistede en 5-årig pige livet, da endes far blev blændet af solen og kørte ind i en parkeret anhænger. Det tog brandfolkene i Give 23 minutter at få frigjort den 5-årige, der var fastklemt efter ulykken, men ifølge en brandmand kunne pigen have været frigjort hurtigere, hvis de lokale brandfolk havde haft det rigtige udstyr.

Præhospital

SF: Falck vandt – alle andre tabte

Falck var de eneste, som vandt på Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Det mener SF, som anser både Region Sjælland, Roskilde Kommune, ambulanceredderne og borgerne for at være tabere i sagen. SF mener, at deres eget forslag om en hjemtagning af ambulancekørslen havde givet et bedre resultat for alle parter.

Politi

Situationen på alarmcentralerne er atter normal

Efter en eftermiddag og aften, hvor det på grund af 112-opkald om stormskader har været næsten umuligt at komme igennem til landets alarmcentraler, er situationen nu atter normaliseret. Sidst på eftermiddagen måtte Rigspolitiet ellers udsende en beredskabsmeddelelse, der indtrængende opfordrede borgerne til kun at ringe 112, hvis der var tale om akutte tilfælde.

Brandvæsen

Københavnske brandfolk indsamlede 43.000 kr. til KnækCancer-kampagne

Af egen lomme har brandfolk og andre medarbejdere i Københavns Brandvæsen indsamlet 43.463 kr. sammen med donationer fra brandvæsenets faglige organisationer og foreninger, som går til Kræftens Bekæmpelse og forskning i kræft. Brandvæsenets indsamling startede for et par uger siden i forbindelse med kulturnatten på Hovedbrandstationen, hvor de flere tusinde besøgende blev gjort opmærksom på at støtte KnækCancer-kampagnen. Siden er indsamlingen fortsat internt.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen kørte uden tilladelse

Knap tre måneder sidste år kørte to af Fredericia Brand & Rednings busser rundt med passagerer i Fredericia uden at have tilladelse til det. Den slags kan udløse bøde og kørselsforbud til en vognmand og hans bus. Men i denne sag har Trafikstyrelsen valgt ikke at gribe ind. En privat vognmand har dog meldt Fredericia Brand & Redning til politiet.

Brandvæsen

Ulovlige krav til afgangstider i brandslukningsaftaler

De brandslukningsaftaler, som Aabenraa Kommune har indgået med de frivillige brandværn for perioden 2012-2015, er ulovlige. Det har Beredskabsstyrelsen konstateret i forbindelse med behandlingen af Aabenraa Kommunes nye dimensioneringsplan. Problemet er, at aftalerne opererer med differentieret afgangstider, hvor kommunen kun kræver, at 1. køretøj afgår inden for lovkravet på 5 minutter. De næste køretøjer skal først afgå efter henholdsvis 6 og 7 minutter, og det er ulovligt, fastslår Beredskabsstyrelsen, der helt usædvanligt også betegner kommunens krav til maksimal responstid som uforsvarlig.

Brandvæsen

Fagforening: Politikerne spiller hasard med borgernes sikkerhed

Målt i forhold til indbyggertallet har Danmark det billigste beredskab i Norden, og omkostningerne tåler også sammenligning med en række andre europæiske lande. Alligevel vil et bredt politisk flertal via Redningsberedskabets Strukturudvalg spare et tre-cifret millionbeløb på det samlede beredskab. Men der er tværtimod behov for at uddanne brand- og beredskabspersonalet bedre, mener FOA, som frygter, at den kommende strukturreform entydigt vil være en spareøvelse.

Brandvæsen

Minister: Brandfolks skader ved angreb vil være arbejdsskader

Hvis en brandmand under en udrykning kommer til skade på grund af angreb fra borgere, så vil der som udgangspunkt være tale om en arbejdsskade – og dermed vil brandmanden være berettiget til arbejdsskadeerstatning. Det fastslår beskæftigelsesministeren, efter at Dansk Folkeparti har rejst tvivl om, hvorvidt skader som følge af angreb ville kunne anerkendes som en arbejdsskade.