Præhospital

Ambulancekonkurs har kostet Region Skåne 19 mio. kr.

Sidste år gik en af Sveriges største ambulanceoperatører – Sirius Humanum – konkurs, og det gav alvorlige problemer for Region Skåne, som havde en større kontrakt med Sirius Humanum. I stedet måtte regionen med kort varsel indgå en kontrakt med Falck, som overtog ambulancekørslen. Kort tid før konkursen havde regionen forudbetalt godt 21 mio. kr. til Sirius Humanum.

Præhospital

Dyrt at fyre nødraketter af for sjov

Inden sæsonen for fyrværkeri begynder, advarer Søværnets Operative Kommando mod at fyre nødraketter af for sjov. I værste fald kan det nemlig betyde druknedøden for andre, men det kan også blive en meget dyr affære for dem, der affyrer nødraketten. Det viser en dom, hvor regningen for en forgæves redningsindsats endte hos en gruppe mænd, der havde affyret en nødraket.

Præhospital

Ny kontrakt: Samsø Redningskorps skal indkøbe to nye ambulancer

Efter Region Midtjyllands ambulanceudbud er det fortsat Samsø Redningskorps, som skal stå for ambulancekørslen på øen. Men beredskabet på Samsø skal som led i den nye kontrakt ændres på flere punkter. Største nyhed er, at der skal indkøbes to nye ambulancer, heraf en XL-ambulance til overvægtige patienter. Desuden skal alle ambulancer udstyres med trappetjenere. Og så skal Samsø Redningskorps fortsat kunne indsætte op til fire ambulancer på øen, hvis behovet opstår.

Præhospital

Stor glæde og tilfredshed hos Falck

Nyheden om, at Falck fortsat skal køre ambulancekørsel i langt størstedelen af Region Midtjylland, har udløst stolthed og glæde hos Falck, der også efter 1. december 2014 skal bemande ambulancerne i delområderne Randers-Djursland, Holstebro-Viborg, Herning-Silkeborg og Aarhus. Samtidig afslører Falck, at redningskorpset ikke har budt på ambulancekørslen i Horsens-området, hvor Falck således ikke gik i kamp med Responce.

Præhospital

Militærlægebil nedlagt efter 25 års tjeneste

Efter mange udrykninger med blå blink, sirener og hvinende dæk har militærlægebilen i Oksbøl nu takket af og overladt vagten til det civile beredskab, som dækker området med en akutbil og to døgnbemandede ambulancer. Der er ikke nøjagtige tal på det, men militærlægebilen har sandsynligvis rykket ud mere end 2.500 gange, hvor vestjyder og turister har haft brug for akut hjælp – men efter 25 års tjeneste skal andre nu tage over.

Brandvæsen

Esbjerg, Varde og Fanø overvejer fælles beredskab

Regeringens overvejelser om en ny struktur for det samlede redningsberedskab har sat gang i lokale bestræbelser på at komme en strukturreform i forkøbet. Senest er det Esbjerg, Varde og Fanø kommuner, som overvejer at etablere et fælles beredskab, ”Beredskab Vestkysten”, der skal styrke de faglige miljøer, skabe mere robusthed og give stordriftsfordele.

Præhospital

Forsvarsministeriet overtager ansvaret for SAR i Grønland

For at forenkle og styrke beredskabet i Grønland er det besluttet, at Forsvarsministeriet den 1. januar 2014 får overdraget ansvaret for søredning og flyveredning (Search and Rescue) i Grønland. Denne ressortoverførsel betyder, at det fremover vil være nemmere for Forsvarsministeriet at koordinere beredskabet. Der skal desuden oprettes et nyt redningshelikopterberedskab til eftersøgnings- og redningsoperationer i Grønland.