Præhospital

Ambulance i færdselsuheld i Saltum

En ambulance blev mandag eftermiddag involveret i et færdselsuheld i Saltum i Nordjylland. Ambulancen var under udrykning, da den blev påkørt af en personbil, som kørte frem mod ubetinget vigepligt. Ved ulykken skete der store materielle skader på begge køretøjer, og føreren af personbilen blev teknisk fastklemt.

Brandvæsen

Statsligt beredskab slipper måske for besparelser

I sidste uge kunne forsvarsministeren fortælle, at der ikke vil blive nedlagt beredskabscentre. Det har udløst spekulationer om, hvorvidt de krævede besparelser på 125 mio. kr. så i stedet skal findes ved at reducere centrenes aktiviteter eller ved at spare på Beredskabsstyrelsens centrale enheder. Men nu åbner ministeren op for, at besparelserne findes uden for beredskabet.

Autohjælp

Redningskorps på Samsø er en god forretning

Det er en ganske god forretning af drive et all-round redningskorps på Samsø. Det viser det seneste regnskab fra Samsø Redningskorps ApS, hvor både omsætningen og overskuddet er steget markant. Det er blandt andet færre brandudrykninger og dermed lavere lønomkostninger, som resulterer i et overskud på 2,3 mio. kr.

Brandvæsen

Beredskabet mod oversvømmelser styrkes

Beredskabsstyrelsen har fordoblet antallet af mobile dæmninger i beredskabet mod oversvømmelser. Dæmningerne kan bruges til at afskærme områder fra vandmasserne ved skybrud, kraftig regn eller stormflod. Fordoblingen sker efter, at Danmark gentagne gange er blevet ramt af voldsomt vejr med oversvømmelser til følge de seneste par år.

Brandvæsen

Alle kommuner har nu godkendt etableringen af Beredskab Fyn

Byrådene i alle ni ejerkommuner har nu vedtaget at etablere Beredskab Fyn, der fra den 1. januar 2016 varetager beredskabsarbejdet på størstedelen af Fyn. Også organiseringen er faldet på plads, så de ni kommunale beredskaber fra nytår bliver til ét fælles beredskab, der har som mål, at borgerne ikke kommer til at mærke nogen forskel i forhold til i dag.

Præhospital

Sneen skaber problemer for akutberedskabet i hovedstadsregionen

Militære bæltekøretøjer er blevet sat ind for at hjælpe ambulancer med at komme frem i hovedstadsområdet, og der prioriteres lige nu kørsler til livsvigtige opgaver. De store snemængder, der de seneste timer er faldet regionen, betyder, at beredskabet er presset – både fordi ambulancer har svært ved at komme frem, og fordi mandskabet heller ikke kan komme frem på arbejde.

Brandvæsen

Nordjysk enighed om nyt beredskabs organisering

De 11 nordjyske kommuner er blevet enige om, hvordan det kommende Nordjyllands Beredskab skal organiseres. Samtidig ser det ud til, at samtlige kommuner fortsat ønsker at være med i beredskabet. Der var ellers til det sidste usikkerhed om, hvorvidt især Morsø kommune ville ønske at stå udenfor på grund af utilfredshed med manglende lokal forankring.

Brandvæsen

Finanslovsaftale: Beredskabsbesparelser fastholdes

Selv om flere partier de seneste måneder har udtrykt stor skepsis over for de planlagte besparelser på det statslige beredskab, så ser det nu ud til, at besparelserne bliver en realitet. I den netop indgåede finanslovsaftale er der således ikke afsat ekstra midler til beredskabet. Derimod skal der investeres i at styrke det præhospitale beredskab i områder med lang responstid.

Brandvæsen

Sjællandsk vagtcentral opgivet – indtil videre

Planen om at oprette en fælles vagtcentral for brandvæsenerne i Region Sjælland er indtil videre opgivet. Planen var ellers, at de fire nye brandvæsener i regionen ville gå sammen om en vagtcentral, der skulle dele lokaler med Region Sjællands AMK-vagtcentral, men i stedet ser det ud til, at hvert brandvæsen vælger sin egen løsning.