Google Maps
Brandvæsen

Brandstation skal udvides med hal til nyt materiel

Tomsgårdens brandstation i København skal i år udvides med en let, isoleret hal til nyt materiel, som Hovedstadens Beredskab anskaffer som led i implementeringen af den risikobaserede dimensionering samt udvidelsen af kapaciteten på klimaområdet. Den nye bygning vil koste 3,5 mio. kr., som finansieres ved udskyde eller omprioritere investeringer i andre projekter, køretøjer eller materiel.

Præhospital

Over 2.000 hjerteløbere har været alarmeret 533 gange

Siden Danmarks største hjerteløberordning blev lanceret i Region Hovedstaden i september 2017, har 2.152 af de frivillige hjerteløbere været på mission 533 gange for at yde genoplivning og bringe hjertestartere til stedet. I 39 pct. af tilfældene er hjerteløberne nået frem før ambulancen, og i 18 pct. af tilfældene har hjerteløberne nået at påsætte en hjertestarter.

Præhospital

Ønsker fortsat at uddanne reddere i Esbjerg

I dag er Rybners i Esbjerg den ene af to uddannelsesinstitutioner, der udbyder erhvervsuddannelsen som redder, og hvis det står til Rybners, skal der fortsat uddannes reddere i Esbjerg, når redderuddannelsen erstattes af en ny uddannelse som ambulancebehandler. Rybners har søgt om at få den nye erhvervsuddannelse, og det støttes af Region Syddanmark.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet: Vores hastighedskontrol virker

Det kan være ærgerligt at blive blitzet med det røde lys, når man har placeret foden for tungt på speederen, men en ny opgørelse fra Rigspolitiet viser, at det faktisk gør en positiv forskel, når politiet gennemfører fartkontroller. De nye tal viser nemlig, at politiets fokuserede indsats mod fartsyndere får bilisterne til at sænke farten markant.

Google Maps
Brandvæsen

Lokal redningsbåd spares væk

Efter omkring 40 år med en redningsbåd hos brandvæsenet i Odder er det snart slut. Det fælleskommunale Østjyllands Brandvæsen mener ikke, at der er behov for redningsbåden, og Odder Kommune er ikke indstillet på selv at betale de 170.000 kr. om året, som redningsbåden koster. Men den kommende nedlæggelse af redningsbåden har udløst lokale protester.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet til bilister: Læg ikke billeder fra dødsulykker på sociale medier

Mandag formiddag indtraf der i tågen flere alvorlige færdselsuheld på Sønderjyske Motorvej. To personer mistede livet, og politiet måtte ved middagstid gå ud med en opsang til de forbipasserende bilister, der både tog billeder af dødsulykken og lagde billederne på sociale medier. ”Det er respektløst overfor de involverede og deres pårørende. Lad nu være!”, lød det fra politiet.

Præhospital

Region flytter præhospitalt center til Næstved

Region Sjællands Præhospitalt Center skal flyttes fra de nuværende lokaler i Slagelse til Næstved Sygehus. Det har regionsrådet besluttet. De i alt 115 medarbejdere på AMK-vagtcentralen og regionens kørselskontor ventes at kunne flytte ind i de nyindrettede lokaler i september 2019, og projektet vil komme til at koste ca. 43 mio. kr.