Foto: Rigspolitiet
Præhospital

26-årig bilist blokerede for ambulance under udrykningskørsel

Onsdag kl. 14.10 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en 26-årig mandlig bilist blokerede for en ambulance under udrykningskørsel i rundkørslen ved Paludan Müllers Vej/Randersvej i det nordlige Aarhus. Den 26-årig mandlige bilist blev sigtet for at genere ambulancen ved tæt kørsel, overhaling højre om og ved at køre ind foran og til sidst blokere vejen for ambulancen.

Brandvæsen

Elever på 600 skoler landet over lærer om brand

Hvert år i uge 40 sætter Beredskabsstyrelsen og TrygFonden fokus på brandforebyggelse og tilbyder gratis undervisningsmaterialer til landets skoler. Flere end 600 skoler har i år bestilt materialer til undervisning om ild og brandsikkerhed, og flere end 45.000 elever i 0.-1. klasse og 4.-5. klasse lærer i disse dage om, hvordan man undgår brand, og hvad man skal gøre, hvis der opstår brand.

Politi

Politiet bruger mere tid på psykisk syge

En ny temaanalyse fra Rigspolitiet klarlægger omfanget af den del af politiets arbejde, der involverer personer med psykiske lidelser. Analysen viser, at andelen og mængden af hændelser samlet set er steget siden 2009. I absolutte tal er der sket en stigning fra knap 16.000 hændelser i 2009 til cirka 43.000 hændelser i 2016. Det viser Rigspolitiets nye temaanalyse af området.

Brandvæsen

Østsjællands Beredskab: Vi fortsætter uden Køge

Østsjællands Beredskab har modtaget en meddelelse fra Køge Byråd om, at Køge Kommune vil træde ud af Østsjællands Beredskab. Men selv om formanden for Østsjællands Beredskab, borgmester Pernille Beckmann, ærgrer sig over beslutningen, så understreger hun, at de syv tilbageværende kommuner vil fortsætte i det fælles beredskab.

Præhospital

Slut med Falck-lægeklinikker

Falck fortsætter med at tilpasse organisationen. Få dage efter en beslutning om at lukke yderligere autohjælpsstationer har Falck i dag meddelt, at korpsets 12 lægeklinikker er blevet solgt. Også to andre selskaber er blevet solgt, mens to vikarbureauer er sat på salgslisten. Falck understreger dog, at den resterende del af Falck Healthcare vil bestå – og skal udvikles.

Præhospital

Patient omkommet i ulykke med ambulance

En ældre kvinde har mandag eftermiddag mistet livet i en ulykke, hvor en ambulance fra Ambulance Syd påkørte en holdende autocamper. Ulykken skete omkring kl. 16 ved Grindsted, hvor ambulancen – ifølge de foreløbige oplysninger – påkørte autocamperen, mens den holdt stille bag en bus, som var ved at sætte passagerer af.

Brandvæsen

Dyr kontrakt på brandslukning til søs

Det vil også fremover være Østjyllands Brandvæsen, som vest for Storebælt skal stå for bekæmpelse af brand om bord på skibe til søs. Østjyllands Brandvæsen har således vundet et nyt udbud fra Beredskabsstyrelsen, hvor brandvæsenet var eneste tilbudsgiver. Men den nye kontrakt bliver dyr for styrelsen: Oprindeligt var prisen anslået til 4,6 mio. kr., men den er endt på 7,8 mio. kr.

Politi

Politiet mindedes faldne kollegaer

Den 19. september er politiets mindedag, og Nordjyllands Politi markerede derfor, at de faldne kolleger fra krigens tid ikke er glemt. Både nuværende og pensionerede politifolk var mødt op for at mindes samme dato i 1944, hvor den tyske besættelsesmagt stormede politiets stationer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Næsten 2.000 politifolk blev deporteret den dag.

Præhospital

Region overvejer ny akutlægebil i Thisted

Med kun to akutlægebiler er Region Nordjylland en af de regioner, der har færrest akutlægebiler, men nu vil regionen gennemføre en analyse af den samlede anvendelse og placering af akutlægebiler og paramedicinerbiler. I den forbindelse ønsker regionen, at muligheden for at placere en helt ny akutlægebil i Thisted undersøges.