Nødbehandlerbil i Nordborg skal i udbud
I dag er det Danfoss, som driver den særlige nødbehandlerbil i Nordborg. Bilen er døgnbemandet med to nødbehandlere, og den har små 700 udrykninger om året. Den nuværende kontrakt mellem Region Syddanmark og Danfoss udløber imidlertid til august, og derfor vil nødbehandlerbilen i næste måned blive sendt i udbud.