Politiet: – Vi er kvalificerede til brandefterforskning
I sidste måned gav Foreningen af Kommunale Beredskabschefer udtryk for, at efterforskningen af påsatte brande burde overdrages til brandvæsenerne, fordi politiet i dag kun har ressourcer til at efterforske ganske få af de brande, som måske er påsatte. Men nu afviser Rigspolitiet officielt beredskabschefernes ønske – Rigspolitiet mener, at politiet er i stand til at varetage efterforskningen på en kvalificeret måde.