Google Streetview
Brandvæsen

Brandfolk truer med at sige op

De 16 deltidsbrandfolk hos Falck i Kjellerup truer med at opsige deres job, hvis Silkeborg Kommune vælger selv at overtage brandslukningen. Brandfolkene er stærkt utilfredse med, at kommunens beredskabschef i forbindelse med den planlagte overgang til kommunal brandslukning også vil ændre på brandfolkenes vagtformer, så de ikke længere kun skal have egentlig vagtforpligtelse i weekenden. 

Brandvæsen

Falck står til at miste brandslukningen i Kjellerup

Alt tyder på, at Falck fra 1. januar 2008 mister brandslukningen i den tidligere Kjellerup Kommune, som i forbindelse med kommunalreformen blev en del af Silkeborg Kommune. Den nye kommune har fire brandstationer, hvoraf de tre allerede i dag drives i kommunalt regi, mens Falck de sidste 45 år har stået for brandslukningen i Kjellerup. Kommunen forventer ikke at spare penge på selv at overtage brandslukningen, men man afviser at lade Falck byde på en forlængelse af kontrakten.

Præhospital

Fagforening retter hård kritik mod Falcks polske reddere

Onsdag kører de tre første polske Falck-reddere ud fra Falck-stationen i Tårnby som observatører og fortrop for en større gruppe polske ambulancefolk. Men fællestillidsmanden for de københavnske reddere fik først beskeden om observatørerne to dage før kick off, og tillidsfolkene har overhovedet ikke været inddraget i drøftelser eller er blevet informeret. “Jeg kan ikke rigtigt forestille mig, hvordan det kan gå godt”, siger formanden for de københavnske chauffører, Per Petersen.

Præhospital

Falck kritiserer kommunale ambulancetjenester

Mens Falck investerer store beløb i uddannelsen af de assistenter og behandlere, som skal udgøre rygraden i fremtidens ambulancetjeneste, så har flere af de kommunale ambulancetjenester slet ikke uddannet nogen elever. Sådan lyder meldingen fra Falck, der dog glæder sig over, at personaleomsætningen i Falck er lav, og at reddere, som har forladt Falck, nu vender tilbage.

Præhospital

Næppe stort problem med natflyvning for lægehelikoptere

Hvis det kun er manglende GPS-oplysninger om f.eks. el-ledninger, der forhindrer de kommende lægehelikoptere i at flyve om natten, så kan problemet sagtens løses i god tid inden helikopterne sættes i drift. Faktisk kan det nødvendige datasæt til GPS-navigationssystemer skabes på bare to-tre måneder, og det vil endda være en økonomisk overkommelig opgave.

Brandvæsen

USA: Brandvæsenernes skum skal anvendes mod fugleinfluenza

Hvis amerikanske fjerkræbesætninger rammes af fugleinfluenza eller andre smitsomme sygdomme, så bliver det  fremover sandsynligvis brandvæserne, som skal aflive de til tider enorme besætninger – og det skal ske med skum. Hidtil har man i både USA og Europa normalt anvendt kuldioxid (carbon dioxide) til aflivning af fjerkræbesætninger, men det amerikanske landbrugsministerium mener, at den gamle metode er for arbejdskraftsintensiv, ligesom den bringer indsatspersonalet i for tæt kontakt med de potentielt smittede fugle.

Politi

Nye regler for politiets udrykningskørsel

Politiet har fået klarere regler for udrykningskørsel. Selve reglerne for udrykningskørsel og eftersættelse er de samme som før: Politiopgaven skal stadig være så betydningsfuld og haste så meget, at det for en stund kan blive nødvendigt at tilsidesætte færdselsreglerne for det køretøj, der er på vej til opgaven. Men nu er reglerne blevet konkretiseret mere, så betjentene får en bedre vejledning om, hvornår det er hensigtsmæssigt at trykke på knapperne og træde på speederen eller dreje på gashåndtaget.

Præhospital

Slut med Falck Securitas

Som en af de sidste virksomheder i den verdensomspændende Group 4 Securicor-koncern har den danske afdeling, Falck Securitas, skiftet navn til Group 4 Securicor. Hos Falck Securitas er der ærgrelse over, at man må opgive Falck-navnet, mens der hos Falcks Redningskorps grædes tørre tårer over, at man nu får Falck-navnet og -logoet for sig selv.

Præhospital

Falck lukker station på Frederiksberg

Den 1. november 2006 bliver Falcks station på Frederiksberg lukket. Lukningen er en konsekvens af, at Falck for kort tid siden tabte udbuddet af siddende sygetransport i Region Hovedstaden – af de 300.000 årlige sygetransporter blev en stor del nemlig udført fra stationen på Nordre Fasanvej. Falck beholder dog bygningerne og grunden, som måske igen kan komme til at huse en Falck-station, hvis aktivitetsniveauet stiger.

Brandvæsen

Stor usikkerhed om Falck-station i Kokkedal

Det er fortsat meget usikkert, om der vil blive bygget en ny Falck-station på Brønsholm Kongevej i Kokkedal. Falck-stationen skulle efter planen afløse de nuværende stationer i Hørsholm og Nivå, men protesterne fra naboerne i et nærliggende villaområde har været massive. De frygter, at Falck-stationen vil give store støjgener. I sidste uge sagde Fredensborg Kommunes økonomiudvalg ja til Falck-stationen, men nu siger sammenlægningsudvalget nej.