Præhospital

Sundhedsstyrelsen: En ændring af ambulanceuddannelsen skal ikke ske i regionerne

Ambulancebehandleruddannelsen skal ændres fra et være en transportuddannelse til at være en sundhedsuddannelse, så ambulancebehandlerne også kan varetage opgaver på sygehuse og sundhedshuse. Det mener Region Nordjylland, som har indskrevet ønsket i en ny strategisk plan for det præhospitale beredskab. Det får dog Sundhedsstyrelsen til at understrege, at en ændring af uddannelsen bør ske på nationalt plan – og ikke med forskellige uddannelser i de enkelte regioner.

Præhospital

Ambulancebehandler får kritik for både behandling og manglende journalføring

En ambulancebehandler handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard, da han i august 2010 blev kaldt ud til en kvinde, der var faldet. Behandleren mente, at kvinden var beruset, men i en ny afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kritiseres behandleren for at have fokuseret på tilstedeværelsen af tomme flasker og spirituslugt – og undladt at foretage en undersøgelse af patienten samt undladt forsøg på at overtale patienten til at følge med på skadestuen. Desuden kritiseres det, at ambulancebehandleren ikke skrev en ambulancejournal.

Præhospital

Paramediciner afløser læge i sommerferien

En akutbil bemandet med en paramediciner skal i sommerferien afløse den lægebil, som Forsvaret normalt rykker ud med fra Oksbøllejren. På grund af besparelser i Forsvarets Sundhedstjeneste vil lægebilen fremover holde ferielukket i 72 døgn om året, herunder i uge 29-31, og i en prøveperiode skal akutbilen derfor dække beredskabet med base på brandstationen i Oksbøl. Senere vil Region Syddanmark tage stilling til, om der skal etableres en permanent afløserordning.

Præhospital

To udenlandske ambulancereddere ville arbejde i Danmark

I 2011 var der to ambulancereddere med udenlandske uddannelser, der ønskede at arbejde i den danske ambulancetjeneste. Sundhedsstyrelsen, der behandler ansøgninger om anerkendelse af udenlandske ambulanceuddannelser, gav den ene ansøger fuld adgang til udøvelse af erhvervet, mens den anden ansøger fik en betinget godkendelse af uddannelsen. Antallet af ansøgninger er faldet mærkbart siden 2010, hvor ni udenlandske ambulancereddere søgte om godkendelse.

Præhospital

Undersøgelse: Kaos i det vestjyske beredskab

Ambulancelæger, der vælger ikke at rykke ud til hjertestop, hvis patienterne er gamle, og som muligvis overtræder reglerne om journalføring, ikke kan finde ud af at starte lægebilerne og måske med vilje kører langsomt for ikke at komme først frem til skadestedet. Sygeplejersker, der fejlvurderer patienternes tilstand og går i panik, hvis der er mange tilskadekomne. Frustration, forvirring og uklarhed om ansvarsforholdene. Det er blot dele af den kritik, som fremføres i en ny undersøgelse af det præhospitale beredskab i Vestjylland – en undersøgelse, som tyder på, at der hersker noget nær kaos i beredskabet, og at det kan have kostet liv.

Præhospital

Hjemmesygeplejersker har responstid på 5 minutter

I et halvt år har hjemmesygeplejerskerne i Varde Kommune været en del af det præhospitale beredskab i Region Syddanmark, og både i kommunen og regionen er der stor tilfredshed med ordningen, som i første omgang er et to-årigt forsøg. Statistikken viser, at sygeplejerskerne har en gennemsnitlig responstid på 5 minutter, og på de 42 udrykning, som er gennemført, er sygeplejerskerne kun i et enkelt tilfælde nået senere frem end ambulancen.

Præhospital

Ingen autorisationsordning for paramedicinere

Paramedicinere vil næppe få en autorisationsordning på samme vis som blandt andet læger, tandlæger, kiropraktorer og jordemødre. Det er Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, som har spurgt sundhedsminister Astrid Krag, om ministeren vil arbejde for, at der etableres en autorisationsordning for paramedicinere, da de er en del af sundhedsvæsnet. Men Sundhedsstyrelsen mener ikke, at der er et behov.