Hvis regionerne vælger at hjemtage ambulancekørsel i forbindelse med næste udbudsrunde, så vil de regionsansatte ambulancereddere kunne tage op til 87 døgnvagter om året – og på hver døgnvagt må de have en effektiv arbejdstid på 12 timer, hvorefter yderligere arbejde sker til dobbelt takst. Det er hovedindholdet i et delforlig mellem regionerne og FOA.
11 ambulancebehandlere fra Færøerne har som de første fået en uddannelse på samme niveau som danske ambulancebehandlere. Holdet afsluttede i forrige uge den uddannelse, der nu kvalificerer dem til for eksempel at kunne give smertestillende medicin. Det er DAPUC i Silkeborg der har stået for uddannelsen.
De tre ambulanceoperatører i Region Midtjylland er – i modsætning til regionens eget beredskab – blevet akkrediteret i første forsøg. Og selv om Responce fik flere anmærkninger end konkurrenterne Falck og Samsø Redningskorps, så udtrykker Danmarks næststørste ambulanceoperatør stor tilfredshed med akkrediteringen. Samtidig fortæller Responces logistik‐ og kvalitetschef, Erik Kjær Sørensen, at de eksterne surveyors roste Responce for organiseringen af selskabets dokumentstyring.
Region Nordjyllands præhospitale beredskab er i 2. forsøg blevet akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel – og har altså dermed fået det danske kvalitetsstempel. Akkrediteringen kommer efter et genbesøg lige før jul, som blev nødvendigt, da survey-teamet ved første besøg i september konkluderede, at beredskabet ikke levede op til tre af de 53 standarder, som indgår i akkrediteringen.
Man får altid hjælp, når man ringer 112 – men en ambulance er ikke altid den bedste løsning, hverken for patienten eller for det samlede beredskab. Det er budskabet i en ny informationsfolder, som Region Midtjylland har udgivet. I folderen informerer regionen om, at der ikke altid sendes en ambulance, når der ringes 112, men at borgerne i nogle tilfælde i stedet får et godt råd fra en læge eller en sygeplejerske eller måske henvises til at få løst problemet hos egen læge eller vagtlægen.
Roskilde Brandvæsen opfylder ikke kvalitetsstandarderne i det præhospitale beredskabs kvalitetsmodel, og da manglerne er væsentlige, er brandvæsenets ambulancetjeneste ikke blevet akkrediteret i første forsøg. I stedet skal der gennemføres en såkaldt resurvey inden for de næste tre måneder. Brandvæsenet har blandt andet haft problemer med opdeling mellem rene og urene områder på stationernes depoter samt med manglende adgang til dokumenter. Problemerne hos Roskilde Brandvæsen forsinker den samlede akkreditering af beredskabet i Region Sjælland, som forudsætter, at ambulanceoperatørerne er akkrediterede, men regionen har også selv mangler i opfyldelsen af kvalitetskravene.
Heller ikke det præhospitale beredskab i Region Syddanmark klarede fuldt ud sin akkreditering i første forsøg. I sidste måned var det Region Nordjylland, som på flere væsentlige områder ikke opfyldte kvalitetsstandarderne, og nu har de eksterne surveyors delvist vendt tommelfingeren nedad for Region Syddanmark. Det er især manglende medarbejderudviklingssamtaler med ambulancelæger, manglende uddannelse i håndhygiejne og manglende beskrivelse af nødkommunikationen, som gør, at regionen har fået en akkreditering med anmærkninger.
Regeringens særlige akutudvalg har færdiggjort den længe ventede rapport om behovet for flere akutbiler og akutlægebiler, men trods rapportens titel – og regeringens ønske om at få klarlagt behovet for de supplerende præhospitale enheder – har udvalget valgt at holde sig langt fra at komme med reelle vurderinger og anbefalinger. Lægeforeningen vil dog stadig benytte rapporten til at lægge nyt pres på Region Sjælland for at få flere akutlægebiler i det præhospitale beredskab.
Falcks ambulancetjeneste i Region Nordjylland er nu blevet akkrediteret efter den Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. I den gennemførte survey levede ambulancetjenesten op til alle krav, mens det ser noget anderledes ud for regionens eget præhospitale beredskab. Her kunne akkrediteringen ikke gennemføres, fordi der på flere væsentlige områder var kvalitetsstandarder, som ikke var opfyldt – blandt andet kunne en adspurgt læge ikke redegøre for sine opgaver og ansvar i en beredskabssituation. Derfor skal der nu gennemføres en ny survey af beredskabet.
I dag må paramedicinerne i Region Nordjylland som et forsøg sikre patienternes luftveje ved at intubere patienter, der er genoplivet efter hjertestop. De nordjyske paramedicinere giver ingen medicin for at intubere, da patienterne er bevidstløse og uden reflekser, men når forsøget slutter ved årsskiftet, bliver muligheden for intubation ikke gjort permanent. I stedet vil paramedicinerne blive omskolet til at anvende den såkaldte larynxmaske.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo