Præhospital

Penge til undersøgelse af akutlægehelikopters langtidseffekt for patienterne

En kommende undersøgelse skal vise, hvad langtidseffekten af en akutlægehelikopter er for patienter, som har været udsat for traume, samt patienter med blodprop i hjertet eller hjernen. Projektet ligger i forlængelse af en tidligere undersøgelse på området, men det nye projekt adskiller sig ved at omfatte et større antal patienter og ved at fokusere på overlevelse, funktionsniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet samt livskvalitet.

Præhospital

Akutlægebil er nu fuldt bemandet

Akutlægebilen i Holstebro har stået stille siden 1. august 2012, fordi det ikke har været muligt at bemande den med læger. Det har hele tiden været Region Midtjyllands ønske, at der igen skulle være en akutlægebil med base i Holstebro på vagt døgnet rundt, men store udfordringer med at skaffe interesserede læger til opgaven har flere gange gjort det nødvendigt at udskyde opstarten. Men nu er akutlægebilen fuldt bemandet.

Præhospital

Ekstra penge til jysk akutlægehelikopter

De flyvende læger, der sikrer de jyske borgere akut dækning døgnet rundt, bliver på vingerne, indtil den nye og permanente lægehelikopterordning er klar. Regeringen og Enhedslisten har bevilliget 54,6 mio. kr. til at videreføre den eksisterende helikopterordning frem til midten af 2014. Til den tid vil tre permanente og døgndækkende lægehelikoptere stå klar på landingsbanerne.

Præhospital

Pulje på 50 mio. kr. til akutberedskabet er klar

Der er nu åbnet for ansøgninger til den pulje på 50 mio. kr., som regeringen og Enhedslisten i efteråret afsatte til yderligere styrkelse af regionernes akutberedskab. Da regeringen og Enhedslisten i november 2012 indgik en aftale, der skal styrke akutberedskabet i hele landet, blev der nemlig ikke blot etableret en national lægehelikopterordning med tre døgndækkede helikoptere – der blev samtidig afsat en ansøgningspulje på 50 mio. kr., som regionerne nu kan søge om midler fra.

Præhospital

Øget pres på hovedstadens ambulancer

Antallet af ambulanceudrykninger og sygetransporter i Region Hovedstaden lå i 2012 på næsten samme niveau som i 2011. Men de enkelte ture tager længere tid, og det har medført, at det samlede tidsforbrug for ambulancer og sygetransportvogne er steget mærkbart. Det betyder øget pres på ambulancetjenesten, hvor køretøjerne i regionen som helhed nu er på opgaver i 56 timer ekstra hver dag. Det svarer til, at der med et uændret antal køretøjer løses opgaver, som i sig selv ville kræve fire ekstra ambulancer – men nu mener regionen heller ikke, at der kan effektiviseres yderligere.

Præhospital

6.000 borgere er blevet uddannet i hjertelungeredning

Projektet ”Parat til Hjertestart i Frederikshavn Kommune” er halvvejs, og resultaterne tegner lovende. For nylig mødtes 40 nøglepersoner for at evaluere og udveksle erfaringer. Og de kunne glæde sig over, at resultaterne i den grad begynder at indfinde sig: Mere end 6.000 borgere i kommunen er blevet uddannet i hjertelungeredning. 300 hjertepatienter og deres pårørende har fået en tilsvarende uddannelse, og antallet af registrerede hjertestartere på Hjertestarter.dk er gået op med 25 procent i de 11 måneder, projektet har kørt.

Præhospital

Danmark har nu 448 paramedicinere

De fleste regioner satser på paramedicinere som en vigtig del af det præhospitale beredskab, og der er nu uddannet 448 paramedicinere i Danmark. Det viser en opgørelse fra regionerne. Flest paramedicinere er der i Region Hovedstaden, hvor der er blevet uddannet 170 paramedicinere, mens der i Region Sjælland er uddannet 126. Region Midtjylland har færrest paramedicinere.

Præhospital

Kontrakt på akutlægehelikopter forlænges med 18 måneder

Driften af den kommende og permanente lægehelikoptertjeneste, som kommer til at bestå af tre helikoptere, skal snarest muligt sendes i udbud, men helikopterne i Skive, Billund og Ringsted ventes først at være driftsklare i midten af 2014. Derfor vil Region Sjælland og Region Hovedstaden nu forlænge kontrakten med det danske-tyske selskab Falck DRF Luftambulance om driften af lægehelikopteren i Ringsted med 18 måneder uden et udbud.

Præhospital

Fire donationer til ny forskning på akutområdet

Fire læger har modtaget donationer fra TrygFonden til forskellige forskningsprojekter på akutområdet. Forskningsprojekterne skal blandt andet undersøge, om det er muligt at udvikle simulationstræning i genoplivning, hvilke faktorer i behandlingen på hospitalet, der har afgørende betydning for overlevelsen for patienter med hjertestop uden for hospital, om det er muligt allerede i alarmeringsfasen at identificere patienter med stor stroke (store blodpropper) i hjernen samt om MR-skanning efter hjertestop kan afsløre ændringer i hjernen inden for de første seks timer efter et hjertestop af 12 minutters varighed.