Præhospital

Alle landets tog får hjertestartere

DSB og TrygFonden har indledt et femårigt samarbejde, som betyder, at der på 65 udvalgte togstationer i hele landet bliver ophængt hjertestartere. Samtidig udstyres samtlige 520 DSB-tog og S-tog med hjertestartere, og TrygFonden uddanner 650 medarbejdere på stationerne og 100 supervisorer i togene i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter.

Præhospital

Hjertestartere har reddet 50 liv

For 50 personer har en hjertestarter doneret af TrygFonden været med til at gøre en afgørende forskel mellem liv og død. TrygFonden har siden 2006 doneret hjertestartere til danskerne, og i dag hænger der derfor ca. 1.000 af disse TrygFonden-hjertestartere rundt omkring i landet. For 50 mennesker har disse hjertestartere haft en helt afgørende betydning.

Præhospital

Flere paramedicinerambulancer på Lolland-Falster

To ambulancer på Lolland-Falster er netop blevet opgraderet til paramedicinerambulancer, og dermed er Lolland-Falster det område i Danmark, hvor der er flest paramedicinere pr. indbygger. Med de to opgraderede ambulancer er seks ud af de syv døgnambulancer på Lolland og Falster nu bemandet med paramedicinere.

Præhospital

Reddere var for sent ude med klage over TV 2-indslag

I november 2013 bragte TV 2 flere kritiske indslag om den danske ambulancetjeneste, hvor vinklen var, at en række patienter havde mistet livet på grund af fejl fra ambulancereddernes side. Indslagene fik to af reddernes faglige organisationer til at klage til Pressenævnet, men nævnet kommer ikke til at behandle klagen. Redderne sendte nemlig deres klage for sent.

Præhospital

Embedsmænd blev underkendt af politikere i sag om ambulanceudbud

Embedsmændene i Region Sjælland blev endnu engang underkendt af regionspolitikerne, da der i denne uge skulle tages stilling til den fremtidige strategi for udbuddet af ambulancekørslen. Politikerne sagde nej til embedsmændenes ønske om at hjemtage ambulancekørsel, og samtidig valgte de en model, som ifølge embedsmændene gør samarbejdet mellem sygehuse og ambulancetjenester vanskeligere.