Kontakten til sundhedsvæsenet ved akut sygdom starter i de fleste tilfælde med et telefonopkald – til en af landets lægevagter, akuttelefonen 1813 eller 1-1-2. Men faktum er, at vi i dag har meget lidt viden om, hvordan vi i Danmark bedst organiserer den akutte telefonbetjening. Det skal et nyt forskningsprojekt ændre på.
Normalt kaldes landets 112-akuthjælpere ud ved hjælp af sms, der sendes til alle lokalområdets akuthjælpere. På Langeland anvender man imidlertid et specialudviklet system, der ved hjælp af GPS sikrer, at alarmen kun går til de akuthjælpere, som er tættest på patienten – og dermed kan nå hurtigst frem. Og nu vil Region Syddanmark indføre et tilsvarende system i hele regionen.
Da Morten Knudsen tog imod en Facebook-udfordring og sprang i vandet på en øde strand på Sydfyn, var han så uheldig at ramme en stor sten. Det resulterede i, at han brækkede benet fire steder. Men sygeplejersken på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance – rådet til mandens kone, der ringede 112, var i stedet, at ”tage en smøg og selv tage på skadestuen”.
Sidste år fik fire brandfolk anerkendt erhvervssygdomme som arbejdsskader. Brandfolkene har i to tilfælde haft diagnosen lungekræft, mens der i de to andre tilfælde har været tale om lungehindepletter og hudkræft. Alle sager om kræft hos brandfolk er blevet forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, men den praksis er nu stoppet.
Det kan blive ganske normalt med beroligende musik i de nordjyske ambulancer, hvilket især kommer hjertepatienter til gode. I øjeblikket er ambulancekørslen i Nordjylland i udbud, og hvis det bliver Falck, der får kontrakten, så installerer redningskorpset musiksystemer i 15-20 nyindkøbte ambulancer.
Inden sommerferien skal Region Sjælland tage stilling til, om det nuværende præhospitale setup skal videreføres. Regionen valgte forrige år at satse på paramedicinere frem for akutlæger, og den forestående evaluering får nu debatten til at blusse op igen. En forsker mener, at Region Sjælland er for tyndt befolket til at lægebiler giver mening, men lægerne er uenige.
I 2011 fik kun 58 pct. af de danskere, der blev ramt af hjertestop uden for hospitalet, livreddende førstehjælp, indtil ambulancen var fremme. Men i 2018 skal denne andel være øget til 85 pct. Sådan lyder ambitionen i en ny plan, der gennem en række initiativer og donationer skal få langt flere danskere til at yde livreddende førstehjælp.
Hvis en ambulanceoperatør i Region Hovedstaden ikke bliver akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), vil det fremover udløse en stor bod, som skal betales til regionen. En manglende akkreditering vil koste operatøren 2,5 mio. kr., mens en betinget akkreditering kommer til at koste 0,5 mio. kr.
Når de nye ambulancekontrakter i Region Hovedstaden træder i kraft i 2016, vil der være skærpede krav til ambulanceoperatørernes brug af redderelever. I hvert af de seks delområder, som det igangværende udbud er opdelt i, skal operatørerne således forpligte sig til, at der mindst anvendes to redderelever.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo