Præhospital

BIOS betaler bod for brud på overenskomsten

BIOS’ procedurer for tildeling af vagter til ambulanceredderne har ikke været i overensstemmelse med overenskomsten. Det erkender BIOS, og selskabet har nu indgået en aftale med 3F om betaling af bod for overenskomstbrud. 3F betegner forhandlingerne med BIOS som konstruktive, og parterne er blevet enige om at hemmeligholde størrelsen af boden.

Præhospital

Kammeradvokaten skal udregne størrelsen af bod til BIOS

Region Syddanmark har bedt Kammeradvokaten om at vurdere, hvor stor en bod, som regionen skal kræve fra BIOS. Baggrunden er, at indkøringsperioden for ambulancekontrakten sluttede ved årsskiftet, men BIOS har meddelt, at selskabet indtil videre forventer at levere tre ambulanceberedskaber færre end krævet. I stedet leveres tre sygetransportkøretøjer.

Præhospital

Stor ros til det præhospitale beredskab i Region Sjælland

Både Falck som ambulanceoperatør og Region Sjællands eget præhospitale center er blevet akkrediteret uden anmærkninger. Det eksterne surveyteam har endda stor ros til det sjællandske akutberedskab. ”Det har været en fornøjelse at besøge en organisation, hvor man på mange områder arbejder proaktivt med kvalitet, og hvor man knappest kan nå at notere sine fund, før der er taget hånd om det”, noteres det.

Præhospital

Disciplinærnævn retter hård kritik mod paramediciner

En paramediciner handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard under en udrykning i maj 2014. Det har Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgjort. Nævnet retter hård kritik mod paramedicineren for at have ladet en patient gå ned af trappen selv, trods at der var mistanke om blødning i hjernen. Paramedicinerens kritiseres også for, at der ikke blev målt GCS og EKG samt at trombolysevagten ikke blev kontaktet.

Præhospital

Ny sociolance skal rykke ud til socialt udsatte

Region Hovedstaden, Københavns Kommune og Københavns Brandvæsen har sat gang i et fælles pilotprojekt med en såkaldt sociolance. Sociolancen kører ud til socialt udsatte mennesker, hvor det er vurderet, at der er brug for en socialfaglig indsats​. Sociolancen får base hos Københavns Brandvæsen på Tomsgårdens brandstation.