Præhospital

Region må udskyde etableringen af paramedicinerambulancer

Der kommer til at gå et år, inden alle de 13 paramedicinerambulancer, som Region Syddanmark har ønsket at etablere, er klar til udrykning. Det er mangel på uddannede paramedicinere, som gør, at etableringen ikke som oprindeligt planlagt kan være på plads den 1. april 2017. Det nye Ambulance Syd har iværksat yderligere tiltag for at få nok paramedicinere, men de sidste paramedicinerambulancer bemandes først pr. 1. oktober 2017.

Præhospital

Ny vejledning om planlægning af sundhedsberedskabet

Sundhedsberedskabet i Danmark omfatter både det præhospitale beredskab, sygehusberedskabet og lægemiddelberedskabet, og beredskabet skal kunne løse opgaver i tilfælde af ekstraordinære hændelser. Derfor skal regioner og kommuner planlægge deres sundhedsberedskab, og nu er Sundhedsstyrelsen klar med en ny vejledning på området.

Præhospital

Her er Ambulance Syds nye logo

Efter Region Syddanmarks hjemtagning af ambulancekørslen fra det konkursramte BIOS investerer regionen i de kommende måneder 200.000 kr. i at implementere et nyt logo for det regionale ambulanceselskab, Ambulance Syd. Logoet, der er baseret på regionens eget logo, skal i første tages i brug på reddernes uniformer.

Præhospital

Region vil investere millioner i mobil behandlingsplads til terrorberedskabet

Region Hovedstadens sundhedsberedskab har i dag ikke det udstyr, som er nødvendigt, hvis København rammes af et alvorligt terrorangreb som f.eks. de angreb, som Europa har set det seneste år. Derfor skal sundhedsberedskabet nu opgraderes, så man kan håndtere kritiske situationer med mange tilskadekomne. Konkret vil regionen bruge 6,4 mio. kr. på en mobil behandlingsplads.

Præhospital

Region vil uddanne 50 »advanced paramedics«

Fremover er det måske det præhospitale beredskab, som skal have ansvaret for transporter af patienter mellem sygehusene i Region Sjælland. I dag leverer sygehusene selv det sundhedspersonale, som ledsager patienterne, men regionen overvejer at lade en ny akutlægebil og 50-60 »advanced paramedic« overtage opgaven.

Præhospital

Fortsat pæne responstider i Nordjylland

De nordjyske ambulancer er stadig væsentligt hurtigere end regionens servicemål. Region Nordjyllands kontrakt med Falck stiller krav om, at ambulancerne i gennemsnit skal være fremme efter højest 9:12 minutter, men i 2. kvartal 2016 var ambulancerne i gennemsnit kun 8:32 minutter om at nå frem til patienterne.

Brandvæsen

Brandfolk fastklemt da tankvogn forulykkede

To brandfolk fra Falck i Tarm blev fredag eftermiddag fastklemt, da deres tankvogn forulykkede på vej til et trafikuheld. Tankvognen måtte i en rundkørsel i Tarm by vige for en bil, og det førte til, at tankvognen – der med fyldt tank vejer ca. 16 tons – væltede i grøften og slog en kolbøtte. De to brandfolk blev frigjort af deres kollegaer og kørt til tjek på sygehuset.