Region Sjælland har seks nødbehandlerenheder, hvor lokale brandfolk rykker ud i regionens yderområder. Formålet er at nedbringe responstiderne, og nu kan nødbehandlerne se frem til at få nye køretøjer. De nye køretøjer erstatter de nuværende syv år gamle køretøjer, og regionen har brugt et år på at designe og indrette de nye nødbehandlerbiler.
Det er i strid med lovgivningen, når Region Hovedstaden har en fast praksis om, at borgere ikke kan få udleveret optagelser af de 112-opkald, som regionens AMK-vagtcentral modtager. Det fastslår Ankestyrelsen efter en konkret sag, hvor en borger havde klaget over, at en sygeplejerske på AMK-vagtcentralen var ”arrogant, korreksende og ubehagelig”.
Den særlige akutbil på Bornholm bliver med virkning fra 1. januar 2018 er permanent del af øens præhospitale beredskab. Hidtil har der været tale om en forsøgsordning, der blev finansieret via puljemidler fra Sundhedsministeriet, men når den finansiering udløber ved årsskiftet, overtager Region Hovedstaden ansvaret for akutbilen.
Når det drejer sig om hjertestop er tid den altafgørende faktor. Det er helt fundamentalt, at hjælpen kommer frem så hurtigt som muligt, så der kan startes livreddende førstehjælp. Derfor har Region Hovedstaden og Hovedstadens Beredskab indgået et samarbejde, så brandfolk kan blive sendt ud til hjertepatienter, hvis det vurderes, at de kan være der hurtigere end ambulancen.
Region Syddanmark har opgivet de kritiserede planer om at starte et forskningsprojekt, som ville indebære, at der skulle trækkes lod om, hvem der skulle modtage hjælp fra et nyt førstehjælperkorps ved hjertestop. Projektet var planlagt af den hjertemedicinske afdeling på Odense Universitetshospital, men politikerne har nu sagt nej.
Fremover skal frivillige førstehjælpere rykke ud til hjertestop i hele Region Syddanmark. Men førstehjælperne vil kun blive alarmeret ved hvert andet hjertestop. Årsagen er, at der iværksættes et forskningsprojekt, som skal vise, om førstehjælperne øger overlevelsen – og det kræver mulighed for at sammenligne med hjertestop, hvor der ikke sendes førstehjælpere. Lodtrækning skal afgøre, hvem der får hjælp.
Der er gevaldige udfordringer, og der er rum for forbedring. Sådan karakteriserer sundhedsminister Ellen Trane Nørby det præhospitale beredskab i Region Nordjylland. Ministeren giver udtryk for, at hun er bekymret for, at den nordjyske region er dårligere til at drive det præhospitale beredskab end de øvrige regioner, og derfor overvejer hun nu, om midlerne til beredskabet skal tildeles i særlige puljer – og ikke som et generelt bloktilskud.
Er chancen for at overleve et hjertestop større, hvis en læge og ikke kun ambulancereddere står for genoplivningen? Ja, mener forskningsinstituttet Defactum, der hører under Region Midtjylland, og hvor man har gennemgået 14 forskningsstudier på området. Men hos Reddernes Udviklingssekretariat, der hører under 3F, tvivler de på resultaterne. ”Det er usagligt, respektløst og ikke mindst utilstedeligt, at man på denne måde udstiller en faggruppes kompetencer”, lyder det fra sekretariatet.
Kun 6 pct. af borgere, der bliver ramt af hjertestop uden for hospitalet i Region Sjælland, overlever. Overlevelsen i Region Syddanmark og Region Nordjylland er på 12 pct., mens den i Region Hovedstaden er på 13 pct. og i Region Midtjylland på 14 pct. Hjerteforeningen betegner forskellen som meget bekymrende.
Den 19. oktober 2017 blev en familie på 12 personer fra flygtningecenteret i Haslev ramt af formodet forgiftning. To af familiens børn afgik ved døden. En evaluering af sundhedsberedskabets indsats konkluderer, at indsatsen samlet set var vellykket, men at der også er læringspunkter – blandt andet blev der ikke udpeget en ambulanceleder, og opkald fra pressen var med til at blokere telefonlinjerne hos Giftlinjen.
Copyright © 2024 · BeredskabsInfo