Brandvæsen

Beredskabsforbundet mister sin ledelse

Folketingsmedlem Tom Behnke har besluttet at trække sig fra posten som præsident for Beredskabsforbundet. Det er alvorlig sygdom, som får Tom Behnke til at slutte som folkevalgt politiker og derfor også som øverste chef for Beredskabsforbundet. Der er endnu ikke fundet en afløser. Også posten som landschef er snart ledig.

Præhospital

Ambulance påkørt på ulykkessted

En ambulance blev natten til søndag påkørt, mens den var i arbejde på et ulykkessted ved Fårup. Ulykken skete, da en 19-årig mand forsøgte at undvige den skiltetrailer, der var opsat på ulykkesstedet. Ved den undvigemanøvre ramte han i stedet ambulancen. Der skete kun materiel skade ved ulykken.

Autohjælp

Horsens har fået et Falck-museum

I denne uge kom et helt nyt Falck-museum til verden, og flere end 100 mennesker mødte op for at indvie det nye museum, der har fået lokaler på Falck-stationen i Horsens. Bag museet står ambulancebehandler og førstehjælpsinstruktør Anders Vaagan, der startede sin karriere som elev på Falck-stationen i Horsens.

Brandvæsen

Borgmester: Nordsjælland skal kun have ét beredskab

Det kommende beredskabssamarbejde mellem Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Furesø og Gribskov kommuner er for småt. Det mener Egedals borgmester, Villy Eliasen (V), der ønsker et samlet beredskab for hele Nordsjælland. Dermed vil man få et mere robust og stærkt beredskab, der kan sætte massivt ind ved større indsatser, siger borgmesteren.

Præhospital

Beredskabschef: Vi får brug for 100 nye ambulancefolk

Københavns Brandvæsen blev den store vinder i Region Hovedstadens ambulanceudbud. Fra 2016 og seks år frem skal brandvæsenet således drive 16 ambulanceberedskaber, og det svarer til en firedobling af den nuværende ambulancetjeneste. Beredskabschef Jakob Vedsted Andersen fortæller, at Københavns Brandvæsen nu skal ansætte omkring 100 ambulancefolk.

Brandvæsen

På vej mod seks nye beredskaber i Region Midtjylland

Kommunerne i Region Midtjylland er ved at finde sammen i seks nye beredskabsenheder. Endnu mangler nogle kommuner dog at få afklaret deres fremtidige tilhørsforhold til beredskabsenhederne, ligesom der endnu ikke er en afklaring af, om der skal etableres en samlet vagtcentral. Som i Region Sjælland der dog overvejelser om en fælles vagtcentral med regionen.

Brandvæsen

Andre end beredskabsmyndigheder kan nu tilsluttes SINE

Siden 2010 har radionettet SINE primært været anvendt af de professionelle beredskaber i Danmark. Men nu åbnes der for, at også andre aktører, der løser opgaver af samfundskritisk karakter, kan anvende radionettet til daglig drift og i krisesituationer. De nye aktørers samtaler vil dog blive prioriteret lavere end beredskabets, hvis SINE er under pres.

Præhospital

Fagforening: Hjælp de hårdt ramte redderelever

Den 1. oktober 2014 skulle 12 unge være startet på deres drømmeuddannelse om redderelever. Men efter Region Syddanmarks udbud af ambulancekørslen har de 12 fået annulleret deres uddannelsesaftaler, og det får nu 3F til at opfordre regionen til handling. Fagforeningen vil have regionen til at sikre, at reddereleverne ikke får ødelagt deres elevtid.