BIOS vil have reduceret bod
I øjeblikket skal BIOS hver måned betale en bod på ca. 4,5 mio. kr. til Region Syddanmark for manglende overholdelse af selskabets ambulancekontrakt med Region Syddanmark. Beløbet er det maksimale, som en bod ifølge kontrakten kan udgøre, nemlig 15 pct. af kontraktsummen. Men BIOS mener, at bodssystemet er for strengt og vil have det ændret.