Beredskab Øst har uddannet over 70 overfladereddere
I 2016 viste et analysearbejde hos Beredskab Øst, at der var forbedringspotentialer i forhold til både uddannelse og udstyr til redningsaktioner på vand. Derfor har Beredskab Øst nu uddannet mere end 70 overfladereddere og indkøbt nye redningsflåder til alle brandstationer. Det betyder at der fremover altid er mindst otte overfladereddere og fire redningsflåder i døgnberedskab.