Brandvæsen

Brandvæsener skal betale for vandforbrug ved brandslukning

Kommunerne kan ikke forhindre lokale vandværker i at opkræve betaling for det vand, som brandvæsenerne anvender til brandslukning. Det har Miljø- og Fødevareklagenævnet afgjort i en konkret sag, hvor Vejen Kommune afviste nye regulativer fra de lokale vandværker under henvisning til, at brandvæsenet ikke havde budgetteret med vandudgifter – og at vandmålere i øvrigt ville begrænse vandtrykket.

Google Streetview
Præhospital

Brandfolk i Halsnæs Kommune kan blive del af First Responder-ordning

I Hundested har Halsnæs Kommune i dag en aftale med Frederiksborg Brand & Redning om, at der er to nødbehandlere på vagt døgnet rundt. Nødbehandlere kaldes ud til borgere, der er kommet til skade i Halsnæs Kommune, men ikke til sygdom og hjertestop. Nu vil de tre involverede myndigheder imidlertid arbejde for at gøre nødbehandlerne til en del af First Responder-ordningen.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Minister: Værditransporter får ikke samme parkeringsregler som brandvæsener

I dag gælder færdselslovens almindelige standsning- og parkeringsforbud ikke for politiet, brandvæsener og redningskorps. Og den undtagelse vil – trods et politisk ønske – ikke blive udvidet til at omfatte private værditransporter. Det slår transportminister Ole Birk Olesen fast. Ifølge ministeren kan værditransporternes behov ikke sammenlignes med beredskabets.

Autohjælp

Tre lokale Redning Danmark-stationer er gået konkurs

Siden Redning Danmark blev oprettet sidste år, er tre af de lokale stationer gået konkurs. Senest er det selskaberne bag Redning Danmarks stationer i Fredensborg og København, som har kastet håndklædet i ringen, men tidligere på året gik også stationen i Ringkøbing konkurs. Stationerne var tidligere en del af Dansk Autohjælp, men er nu især underleverandører for Falck.