Præhospital

Region vil selv drive ny akutlægebil i Ringkøbing

De sygeplejerskebemandede akutbiler i Skive, Ringkøbing og Tarm bliver nedlagt den 31. august 2019, og samtidig etableres en ny akutlægebil med base på Sundhedshus Ringkøbing. Det foreslår embedsmændene i Region Midtjylland, der også vurderer, at regionen kan drive akutlægebilen til samme pris som Falck. Derfor foreslår de, at regionen selv får opgaven.