Rykkede ud – til en klumpfisk…
Dansk Autohjælp havde natten til tirsdag en noget sjælden passager på ladet. Klumpfisken Erik Motor skulle fragtes fra Helsingør til Hirtshals af to biologer, men efter kun 15 kilometers kørsel brød bilen sammen, og Dansk Autohjælp blev tilkaldt. Det endte med, at autohjælpsfirmaet transporterede bil, biologer og klumpfisk helt til Hirtshals.