Brandvæsen

Sverige: Brandvæsen skal betale millionerstatning for at have oversvømmet golfbane

Brandvæsenet i den svenske kommune Mjölby skal betale 2,5 mio. svenske kr. i erstatning til en lokal golfbane. Årsagen er, at brandvæsenet for at redde 18 huse fra en truende oversvømmelse valgte at opdæmme en lokal å. Det skabte imidlertid en større oversvømmelse på golfbanen, og selv om retten slår fast, at brandvæsenet ikke begik en fejl, så er retten nået frem til, at det ville være urimeligt, hvis golfbanen skulle bære udgifterne til en skade, som de ikke selv var skyld i.

Google Maps
Brandvæsen

Næstved Brand & Redning er på vej mod 1-minutsberedskab

Massive problemer med rekruttering af deltidsbrandfolk og dermed også med udrykningstiderne ser nu ud til at føre til en større omlægning af beredskabet hos Næstved Brand & Redning. Den lokale beredskabskommission har således besluttet, at der skal arbejdes for at få indført 1-minutsberedskab på brandstationen i Næstved i dagtimerne. Det vil koste kommunen ca. 2,9 mio. kr. ekstra om året.

Politi

Nyt design skal gøre politiets udrykningskøretøjer mere synlige

Samtidig med at politiet efter et EU-udbud overgår til nye typer patruljevogne, skifter politiets køretøjer også design. I overensstemmelse med de europæiske retningslinjer for udrykningskøretøjer vil både patruljevogne og motorcykler fremover blive udstyret med nye gule og blå stafferinger, der har refleksvirkning. Det skal gøre udrykningskøretøjerne mere synlige i gadebilledet.

Brandvæsen

Beredskabspris til Odense-virksomhed

Når Odense Brandvæsen lørdag holder nytårsparade, vil en lokal virksomhed få overrakt brandvæsenets beredskabspris. Det er virksomheden Kwintet Kansas, som får prisen for en ekstraordinær indsats på beredskabsområdet, hvor virksomheden – der er omfattet af bestemmelserne i de tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder – blandt andet har uddannet egne hjælperøgdykkere.

Brandvæsen

To brandfolk på skadestuen efter voldsom tagbrand

En voldsom tagbrand på en beboelsesejendom i København sendte onsdag aften to brandfolk på skadestuen. En brandmand fik mindre skader, da en trukket skorsten væltede ud over vejen, hvor dele af skorstenen ramte brandmandens hjelm og lår. En anden brandmand fik en mindre brandskade på venstre øre. Omkring 30 brandfolk var indsat, og det nye frivillige beredskab i Københavns Brandvæsen blev desuden tilkaldt for at påbegynde værdiredning i ejendommen.

Brandvæsen

Gode råd til en sikker nytårsaften

Nytåret fejres med flotte brag og festlige farver – men det bør ske uden fyrværkeriskader og brande. Alligevel er nytårsaftensnat traditionelt årets travleste nat for både brandvæsen og ambulancetjeneste med et stort antal udrykninger. Ved at følge nogle enkle råd kan risikoen for uheld og brande imidlertid nedsættes betydeligt.

Præhospital

Ambulancereddere forhindrede selvmord

Omkring middag fredag lykkedes det to ambulancereddere at forhindre et formodet selvmordsforsøg i Hjørring. Reddere passerede tilfældigvis en beruset mand, som stod på den forkerte side af et rækværk på en jernbanebro i Hjørring, og det lykkedes redderne at få manden om på den rette side af rækværket igen, selv om politiet beskriver manden som ”meget genstridig”.

Brandvæsen

Skatteministeren: Ny fortolkning af reglerne tillader brandvæsener at tænde juletræer

Efter den seneste tids omtale af at kommunale brandvæsener ikke må anvende afgiftsfritagede brandkøretøjer til at tænde kommunernes juletræer, har SKAT ændret fortolkningen af reglerne på området. Det fortæller skatteminister Holger K. Nielsen, der slår fast, at brandvæsenerne ikke længere skal frygte, at de skal betale registreringsafgift, hvis de bidrager til de lokale juletraditioner. Det gælder dog kun ved tænding af juletræer – julebesøg på et sygehus eller kørsel med julegaver vil muligvis stadig kunne udløse en regning til brandvæsenet.

Autohjælp

Falck overtager bemandingen af Vejdirektoratets Trafikinformationscenter

Onsdag underskrev Falck og Vejdirektoratet en tre-årig kontrakt om bemandingen af Vejdirektoratets Trafikinformationscenter. Kontrakten indebærer, at Falck fra den 1. april 2013 døgnet rundt skal bemande den overvågningscentral, som har det trafikale overblik over situationen på vejene i Danmark, og som desuden skal sørge for, at trafikken afvikles så gnidningsfrit som muligt. Opgaven varetages i dag af G4S.