Præhospital

Falck opgiver hjemmepleje på Fyn

Det skulle have været et nyt ben i Falcks danske aktiviteter, men redningskoncernens indtog på markedet for hjemmepleje har ikke været en succeshistorie. Falck har opgivet hjemmeplejen i en række kommuner, mens der i andre kommuner har været hård kritik af Falck for bl.a. overfakturering. Nu er det så slut med Falck-hjemmepleje i Odense og Assens, hvor de 350 kunder, som Falck fik, ikke var nok til at skabe en fornuftig forretning.

Brandvæsen

Brandfolk afslørede litauisk tyvebande

Vakse brandfolk fra Nordsjællands Brandvæsen var torsdag med til at afsløre en litauisk tyvebande, der tilsyneladende benyttede stjålne kreditkort til at få leveret varer fra internetbutikker. Brandfolkene havde undret sig over, at der blev leveret pakkepost til en ubeboet tjenestebolig ved brandstationen i Fredensborg, og derfor havde de tilkaldt politiet.

Brandvæsen

Brandvæsens leasingaftaler giver politisk uro

Brand og Redning Djurslands indgåelse af leasingaftaler på to nye brandkøretøjer har resulteret i en kraftig kritik fra byrådet i Syddjurs Kommune. Flere byrådsmedlemmer mente således, at det materiale om leasingaftalerne, som de i sidste måned fik forelagt, var fejlbehæftet. Derfor blev sagen sendt tilbage til den kommunale administration, men det reviderede materiale, som politikerne fik forelagt i sidste uge, indeholdt angiveligt også flere fejl.

Præhospital

Regionernes nye IT til AMK-vagtcentralerne bliver forsinket

Det nye kontrolrumssystem, som fremover skal anvendes til at koordinere ambulanceudrykningerne på regionernes AMK-vagtcentraler, bliver forsinket, efter at regionerne har besluttet at afvise leverandørens testplan for det nye system. Testplanen havde så mange mangler, at regionernes fælles styregruppe valgte at sige nej til planen, og det forsinker processen, så kontrolrumssystemet først kan tages i brug næste år.

Præhospital

Falck udnævnt til en af Danmarks største eksportsuccesser

Med udgivelsen af Danmarks Eksportkanon, der fortæller hemmeligheden bag Danmarks eksport-dna, har Falck fået en plads på listen over landets 30 største rollemodeller inden for dansk eksport. De centrale spørgsmål, der ligger bag den nye eksportkanon, er: “Hvad er det, vi kan i Danmark? Og hvem og hvad skal Danmark leve af?”. Udenrigsministeriet og tænketanken Mandag Morgen har sammen med fremtrædende erhvervsledere og førende eksperter svaret på spørgsmålene, og sammensat en liste over Danmarks største eksportsuccesser.

Brandvæsen

Kendt udrykningsfotograf stiller op til kommunalvalget

Han er især blevet kendt for hjemmesiderne ”Det Sorte Register” og “Politiet dummer sig”, men nu vil den 29-årige udrykningsfotograf Ole Eli Christiansen være medlem af kommunalbestyrelsen i Haderslev. At han er blevet idømt to års fængsel for bedrageri – en dom han endnu ikke har afsonet – opfatter han ikke som et problem. ”Man er jo på udgang, og jeg kan også sagtens føre politik fra fængslet”, siger Ole Eli Christiansen.

Præhospital

Danskerne skal jagte hjertestartere

Mandag satte Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden en landsdækkende konkurrence i gang, hvor alle danskere, lokale klubber og foreninger kan være med til at finde hjertestartere, som ikke er registreret på Hjertestarter.dk. Formålet er klart: Hvis hjertestarterne i Danmark bliver kortlagt, er der større chance for, at de bliver brugt, så flere af de 3.500 danskere, der hvert år falder om med hjertestop uden for hospital, vil overleve.

Brandvæsen

Vil have skærpet straf for angreb mod brand- og redningsfolk

Når Folketinget tirsdag den 1. oktober 2013 mødes igen efter sommerferien, så vil Dansk Folkeparti fremsætte et forslag om en kraftig strafskærpelse for angreb på politi-, brand-, rednings- og vagtfolk. Det sker på baggrund af de seneste måneders sager om angreb, som især er gået ud over politi- og brandfolk i forbindelse med udrykninger til påsatte brande. Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal den type angreb fremover udløse op til et års ubetinget fængsel.