Articles by Henrik Kvistgaard Petersen
Mangeårig formand for deltidsbrandfolkene er død
Gennem 25 år var Karsten Andersen en markant og respekteret formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk (LFDB). Han overlod i 2016 formandsposten til nye kræfter, og LFDB oplyser, at Karsten Andersen fredag døde efter meget kort tids sygdom. Karsten Andersen bisættes fra Nibe Kirke fredag den 13. september 2019 kl. 13.
Dansk-tysk akuthjælp ved større ulykker bliver hurtigere
Fremover kan danske og tyske beredskaber nemmere og hurtigere hjælpe hinanden, hvis der sker store ulykker. Det skyldes en ny aftale mellem Region Syddanmark og regionens samarbejdspartnere på den tyske side af grænsen, der blev underskrevet i denne uge. Aftalen supplerer det daglige samarbejde, hvor det præhospitale beredskab i Tyskland løbende assisterer i Sønderjylland.
SOS Dansk Autohjælp har fået en ny station i Brøndby
SOS Dansk Autohjælp Sjælland har udvidet med en ny station i Brøndby. Stationen skal rumme selskabets teknikerbiler, men derudover skal de nye lokaler anvendes til kurser og uddannelse for SOS Dansk Autohjælps reddere på Sjælland. Den nye station på Park Allé 349 i Brøndby deler adresse med SOS Dansk Autohjælps bjærgningsstation i København.
Evaluering viser manglende effekt – sociolance nedlægges
Et projekt om akut hjælp til sårbare borgere – blandt andet med en såkaldt sociolance – har ikke været en succes i Region Midtjylland. Projektet blev startet, fordi mange udsatte borgere ringer 112 med sociale problemstillinger. Men en midtvejsevaluering viser blandt andet, at projektet ikke har haft den forventede effekt, og derfor slutter ordningen fra årsskiftet.
Svær redningsaktion for beredskabet i Grønland
Fire personer blev i tirsdags fanget på en fjeldside af det stejle fjeld Ikerasak nær Uummannaq i Grønland. En ung mand var taget på fjeldtur alene på Ikerasak og var nået langt op ad fjeldet, da han mistede orienteringen og sad fast på en fjeldside. Tre personer, der kendte fjeldet og ruten godt, herunder den unge mands far, forsøgte at hjælpe ham, men det endte med at kræve en svær redningsaktion fra beredskabet
Ny beredskabschef i Køge Kommune
Køge, Solrød og Stevns kommuner indgår fra starten af det nye år i et samarbejde om et nyt beredskab, og nu er den kommende beredskabschef også fundet. Valget faldt på den 51-årige Søren Rasmussen, der med mere end 20 års erfaring skal stå i spidsen for det nye beredskab – og dermed være leder på tværs af de tre nabokommuner.
Beredskabsdirektør skifter fra Sydøstjylland til nyt beredskab
36-årige Dennis Ottosen tiltræder den 1. august 2019 som chef for det nye beredskab for Greve, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Han kommer fra en stilling som direktør for Sydøstjyllands Brandvæsen. Det nye beredskab går i drift den 1. januar 2020, hvor det tager over efter Østsjællands Beredskab, som opløses med årets udgang.