Autohjælp

Millionoverskud hos Rednings-Ringen

Rednings-Ringen i Lemvig, der er et af Danmarks ældste redningskorps, noterede fremgang i 2013, hvor driftsoverskuddet blev fordoblet. På bundlinjen fik Rednings-Ringen et overskud på 1,2 mio. kr., hvilket er en halvering i forhold til 2012 – hvor salget af Dansk Autohjælp imidlertid gav ekstraordinære indtægter.

Brandvæsen

Fortjensttegn til Beredskabsforbundets landschef

Ved et møde mellem Beredskabsforbundet og Hjemmeværnet fik Beredskabsforbundets landschef, Per Junker Thiesgaard, forleden overrakt Hjemmeværnets fortjensttegn. Tegnet gives til personer, som har ydet en særlig indsats for det frivillige hjemmeværnsarbejde – og der var ved overrækkelsen rosende ord om samarbejdet mellem de to organisationer.

Brandvæsen

Brandfolk fik tillæg på 1 mio. kr.

Da Pionertjenesten og Røgdykkertjenesten i Københavns Brandvæsen blev slået sammen til Specialtjenesten, skulle brandfolkenes tillæg også genforhandles. Tillidsfolkene forventede, at det en ren rutinesag, men sådan gik forhandlingerne ikke. Efter fagforeningens involvering har brandfolkene dog fået et tillæg på i alt 1 mio. kr.

Brandvæsen

Uenighed mellem politi og brandvæsen stopper kørselsopgaver

I denne uge er det lokale vognmænd og taxaer, som har varetaget Roskilde Brandvæsens kørsler med ældre og skolebørn. Det skyldes en uenighed mellem Roskilde Brandvæsen og politiet, som blev udløst, da en af brandvæsenets busser blev stoppet under en kontrol. Her fik chaufføren en bøde på 4.000 kr. for ikke at have de nødvendige papirer, men fortolkningen af reglerne på området har vist sig at være vanskelig.

Brandvæsen

Hvervekampagne gav fire nye frivillige brandfolk

Fremover vil der være flere frivillige hænder hos Broager Frivillige Brandværn, når der f.eks. skal slukkes brande i lokalområdet. En effektiv hvervekampagne har nemlig givet pote. Som led i kampagnen blev der uddelt informationsfoldere til 2.000 husstande, hvor der blev lokket med muligheden for at gøre en forskel, godt kammeratskab og spændende oplevelser.

Præhospital

Bliv set af redningshelikopteren til søs

Det gode vejr lokker lystsejlerne på havet. Men selvom vejret er godt, er det vigtigt at tage sine forholdsregler. Hvis uheldet er ude, og man får brug for at blive reddet af en redningshelikopter, så er det vigtigt, at de kan finde en. ”Det er egentligt meget simple ting, der skal til. Men mange folk gør det bare ikke alligevel”, lyder det fra Flyvertaktisk Kommando.