Region har fået ”et betragteligt antal ansøgninger” til paramedicinerstillinger
Den 1. januar 2020 hjemtager Region Nordjylland driften af regionens akutlægebiler, paramedicinerbiler og akutbiler. Indtil videre ser hjemtagningen ud til at køre på skinner, og i forhold til den mest kritiske del – rekruttering af paramedicinerne – melder regionen, at der er modtaget et betragteligt antal ansøgninger, som overstiger behovet. Også placeringen af stationerne er næsten på plads.