Brandvæsen

Stor interesse for at deltage i nyt beredskab

Op til sommerferien havde Sydvestjysk Brandvæsen inviteret fastboende og gæster på Mandø til et orienteringsmøde, hvor øens styrkede beredskab blev præsenteret og demonstreret. Som supplement til de lokale brandfolk vil man gerne have de gæster, der ofte er på øen, til at kunne træde til med en hjælpende hånd, og godt 30 interesserede var mødt frem til orienteringsmødet.

Google Streetview
Brandvæsen

Lolland-Falster: Falck er formentlig eneste aktør på brandslukningsmarkedet

Lolland-Falster Brandvæsens nuværende kontrakt med Falck udløber ved årsskiftet, og brandvæsenet vurderer, at Falck er den eneste aktør på markedet, der vil kunne løfte en ny kontrakt. Brandvæsenet opfordrer dog andre aktører til at tilkendegive, om de er interesseret i at deltage i et udbud af en kontrakt, der har en værdi på op til 222 mio. kr. Ellers vil brandvæsenet forhandle med Falck uden et udbud.

Brandvæsen

Uenighed om økonomien i Østjyllands Brandvæsen

Østjyllands Brandvæsen har en ubalance i økonomien, der betyder, at brandvæsenet fremover vil mangle 8,6 mio. kr. om året. Brandvæsenet vil selv finde besparelser på 6,1 mio. kr., mens bestyrelsen mener, at de sidste 2,5 mio. kr. skal finansieres af en ekstra betaling fra ejerkommunerne. I Aarhus Kommune er der dog skepsis overfor, at der ikke kan findes yderligere effektiviseringer.

Præhospital

Falck betaler 152 mio. kr. i erstatning i BIOS-sag

Falck har indgået forlig om betaling af erstatning for tab som følge af de handlinger i 2014-15, der tidligere i år førte til Konkurrencerådets kendelse imod virksomheden for brud på konkurrenceloven. Forliget er indgået imellem Falck, Region Syddanmark, BIOS’ hollandske ejer og konkursboet efter BIOS i Danmark. Falck kompenserer sagens parter med i alt 152,5 mio. kr.

Brandvæsen

Trods spareplan: Brandvæsen venter underskud på 5,5 mio. kr. næste år

Selv om en ny genopretningsplan giver besparelser på 2,2 mio. kr., så er der et stort hul i Vestsjællands Brandvæsens kasse i 2020. I brandvæsenets reviderede budget er underskuddet steget med 2,3 mio. kr. siden sidste budget blev lavet i april, og nu er underskuddet på 5,5 mio. kr. Årsagen er især, at brandvæsenet ikke tidligere har budgettet med, at der skal ske udskiftning af brandkøretøjerne.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen har været dyrt for Lejre Kommune

Lejre Kommunes tilslutning til det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen koster hvert år kommunen 1,4 mio. kr. Det er prisforskellen mellem kommunens bidrag til Vestsjællands Brandvæsen og omkostningen ved at drive eget beredskab. Samtidig betyder den økonomiske krise i Vestsjællands Brandvæsen, at der er udsigt til en yderligere regning på 0,6 mio. kr. om året.  

Brandvæsen

Nordsjællandske kommuner skal betale ekstra for at opretholde beredskab

Frederiksborg Brand & Redning præsenterer snart en ny dimensioneringsplan, og her vil udgangspunktet være et beredskab, der er beredskabsfagligt forsvarligt – men som ledelsen også selv betegner som et ”minimumsberedskab”. Hvis de seks ejerkommuner vil opretholde et bedre beredskab, så må de betale for det gennem tilkøb. Samtidig skal der spares 900.000 kr. om året.