Brandvæsen

Falck fik strakspåbud fra Arbejdstilsynet under storbrand

Under sidste måneds storbrand i et genbrugslager for elektronik i Aarhus fik Falck under slukningsarbejdet udstedt et strakspåbud fra Arbejdstilsynet. Det skete, efter at vinden var vendt og havde indhyllet brandfolk i giftig røg. Strakspåbuddet forbød Falck at slukke branden uden effektiv beskyttelse – hvorefter alle brandfolk fik røgdykkerudstyr på.

Brandvæsen

Overvejer sammenlægning af de fynske brandvæsener

Om godt en uge skal de fynske borgmestre tage stilling til, om der skal arbejdes videre med planer om at etablere et fælles brandvæsen, som i givet fald skal dække hele Fyn. Som flere andre steder i landet er det den kommende beredskabsreform, som har fået kommunerne til at overveje, om det vil være en fordel, hvis man kommer reformen i forkøbet ved selv at etablere en ny struktur.

Præhospital

Falck taber stadig penge på akutlægehelikoptere

Det er fortsat ikke lykkedes Falck at tjene penge på at drive lægehelikoptervirksomhed i Danmark. Sidste år gav Falcks danske helikopterselskab, Falck DRF Luftambulance, et underskud på næsten en halv million kr., og der måtte endnu engang tilføres kapital til selskabet. Samtidig er den tyske partner, DRF, ude af ejerkredsen, og Falck satser tilsyneladende i stedet på et samarbejde med en svensk partner.

Præhospital

Dansk Autohjælp går ind i kampen om regionernes ambulancekørsel

Konkurrencen om, hvem der fremover skal køre ambulancer for regionerne, ser ud til at blive hård. Det sker efter at Dansk Autohjælp, som sidste år blev købt af SOS International, har meldt sig som ny aktør på markedet. Dansk Autohjælp er således netop blevet prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Midtjylland. Dermed vil fire private firmaer skulle kæmpe om de midtjyske ambulancer.

Brandvæsen

Brandfolk blev udsat for store mængder asbest under storbrand

Tre brandstationer, et vaskeri og et depot hos Københavns Brandvæsen blev forurenet med asbest efter branden på Frihedsmuseet i april. Både køretøjer, udstyr og brandstationer måtte efterfølgende gøres rent af eksperter for at fjerne asbesten. Asbesten kom loftet i Kanonhallen inde i Frihedsmuseet, hvor brandfolkene var nødt til at rive loftet ned for at undgå en genopblussen af branden. Men brandfolkene var ikke klar over, at de arbejdede med det kræftfremkaldende stof.

Præhospital

Reddere: Embedsmænd fører politikere bag lyset med fordrejede tal

Fællestillidsmanden for redderne i hovedstaden, Henrik Andersen, frygter, at embedsmændene i Region Hovedstaden fører regionspolitikerne bag lyset med manipulerede tal. Det sker efter at Region Hovedstaden har fastslået, at regionen har sparet penge ved selv at overtage driften af akutlægebilerne. Men redderne har regnet på tallene, og de mener ikke, at regionens regnestykke hænger sammen – blandt andet fordi regionen har undgået uddannelsesudgifter ved at ansætte paramedicinere fra Falck og brandvæsenerne, der dermed har betalt de ca. 300.000 kr., som det koster at uddanne en paramediciner.

Præhospital

Region: Hjemtagning af akutlægebiler har givet besparelse

Det er ikke korrekt, når Reddernes Faglige Klub København påstår, at Region Hovedstadens hjemtagning af akutlægebilerne har påført borgerne en ekstraudgift. Tværtimod har regionen sparet penge, fortæller direktøren for Den Præhospitale Virksomhed i Region Hovedstaden, Freddy Lippert, som også understreger, at regionen holdning er, at der bør være konkurrence på ambulancekørslen.

Præhospital

Fire selskaber skal kæmpe om de danske akutlægehelikoptere

Fire danske og udenlandske selskaber er sluppet igennem nåleøjet og er blevet prækvalificerede til at byde på driften af de tre akutlægehelikoptere, som fra oktober 2014 skal udgøre den landsdækkende lægehelikoptertjeneste i Danmark. Responce har meldt sig på banen sammen med Air Greenland, Falck har allieret sig med en ny partner, og en stor engelsk aktør vil også ind på det danske marked.

Præhospital

Reddere retter hård kritik mod Region Hovedstaden

Når Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed har planer om at hjemtage dele af ambulancekørslen, så er årsagen alene ideologisk. Det mener Reddernes Faglige Klub København, som retter en hård kritik mod den præhospitale virksomhed, der beskyldes for at ville hjemtage opgaverne uden et forudgående udbud for at retfærdiggøre sin egen eksistens på bekostning af konkurrencen på ambulancekørsel i hovedstaden.